Mobilen fryser også i kulden – sådan passer du på den

TIP: Vintervejret og en ekstrem kulde har ramt Danmark. Din smartphone fryser, og er ikke beregnet til brug i vintervejret. Læs her hvordan du beskytter mobilen og undgår skader.

iPhone X vinter frost kulde

Smartphones fryser i vinterkulden. Det er helt normalt, at dit batteri aflader hurtigere, når det er frostvejr. (Foto: MereMobil.dk)

Kulden har ramt Danmark og har lagt sig over hele landet. Kuldeindekset viser mange steder under minus 10 grader. Men det ikke kun dig som fryser. Det gør din smartphone også. Særligt batteriet lider gevaldigt i kulden.

Du har måske lagt mærke til, at din telefon pludselig løber tør for strøm, selvom den burde have masser af batteri tilbage. I hvert fald ifølge batteriindikatoren.

Der en logisk forklaring på dine strømproblemer. Batterierne i mobilerne i dag er af typen lithium. Inde i batterierne sker en kemisk proces, hvor li-ioner flyver rundt og skaber strøm. Bliver batteriet koldt sker dette langsommere og der skabes derfor mindre strøm. Så simpelt er det.

LÆS OGSÅ: Del pladsen i iCloud med hele familien og spar penge

En fordel er derfor, at sørge for mobilen ikke bliver kold. En yderlomme er ikke det mest hensigtsmæssige sted. Har du en inderlomme, er den tæt på dig og din kropstemperatur. Du kan også lægge telefonen i en ”sovepose” af stof eller lignende.

Husk også på, at telefoner i dag arbejder selvom skærmen er slukket.

Bliver dit batteri rigtigt koldt er det en god idé, at vente med at oplade batteriet til det atter har nået normaltemperaturen. Er batteriet ALT for koldt kan det i værste tilfælde betyde, at batteriet kortsluttes. Heldigvis sker det kun i ekstreme tilfælde.

Du skal passe på kondens-skader, der kan forekomme når mobilen benyttes udenfor i kolde temperaturer og den efterfølgende ligges i en kold lomme. Det kan også være, at den er ekstrem kold og derefter varmes godt op indendørs, når du skal tjekke alt det du er gået glip af ude i kulden. Disse skader kan være en dyr fornøjelse og dækkes aldrig af reklamationsretten.

LÆS OGSÅ: Hjælp! Min telefon har fået en fugt- eller væskeskade

Vi har samlet 5 gode råd til, hvordan du passer på din mobil i kulden.

5 kuldetips: Sådan passer du på mobilen i kulden

  1. Opbevar ikke en kold telefon for tæt på huden, da den varme kropstemperatur kan være med til at skabe kondens. Læg derfor hellere mobilen i jakkelommen.
  2. Har du placeret din mobil et koldt sted længe (f.eks. i bilen natten over), så “tø” den langsomt op igen. Dette kan forhindre, at der dannes fugt/kondens.
  3. Sørg for batteriet er ladet helt op inden du går ud i kulden, da frostgraderne aflader batteriet hurtigere end normalt. Ellers medbring et ekstra batteri (hvis batteriet på din telefon kan skiftes) eller en powerbank.
  4. Undersøg hvor lave temperaturer din mobiltelefon er designet til at fungere i. Tjekker du brugsanvisningen, så må Apples iPhone ikke benyttes i frostvejr, mens blandt andet HTC og Samsung oplyser, at deres telefoner går ned til -10 grader og Nokia går helt ned til -15 grader.
  5. Udsæt ikke telefonen for store temperaturskift. Hold den ”varm”, men ikke for varm. Smartphones og deres batterier kan hverken lide frostvejr eller høj varme. Optimalt skal mobilen opbevares tørt og mellem 10 og 40 grader. Derfor hverken direkte i solen eller et alt for koldt sted. Er du på ski, så anbefales en lomme tæt på kroppen – men vær her opmærksom på kondensfaren.

Hvis du er vejrinteresseret, så læs min anmeldelse af Netatmo vejrstationen, der styres fra din smartphone. Denne vejrstation er et absolut must-have for vejrnørder.

LÆS OGSÅ: Sådan tager du flotte mobilbilleder på skiferien

Her er verdens skøreste selfie-kamera

Når der ikke er plads til et frontkamera fordi skærmen fylder det hele. Hvad gør man så? Laver frontkameraet om til et motoriseret periskop. Se den skøre idé her.

Sådan ser det ud, når “periskop”-kameraet kigger frem. (Foto: The Verge)

Hvad gør man når der ikke er plads til frontkameraet, fordi telefonens skærmramme er så lille? Du tænker selvfølgelig ud af rammen. Sådan lyder en løsning, som kinesiske Vivo har præsenteret i forbindelse med Mobile World Congress (MWC). Det fremgår af producentens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Vivo præsenterer telefon med fingeraftrykslæser i skærmen

Koncept-mobilen hedder APEX FullView. Og sidste del af navnet er udtryk for verdens højeste skærm-til-krop ratio. Skærmen fylder altså rekordmeget på telefonens front, da hele 98 procent af fronten udgøres af en OLED-skærm.

De har dog givet Vivo et dilemma, for så er der ikke plads til et selfie-kamera. Løsningen er et kamera, der kan køre op af telefonens ramme som et periskop. På den måde stikker kameraet kun ud, når man har brug for det. Ifølge Vivo kører kameraet ud af telefonens ramme i løbet af 0,8 sekunder.

Vivos løsning adskiller sig fra konkurrenter som Essential og Apple, der med telefonerne PH-1 og iPhone X har placeret kamereaet og andre sensorer i et “hak” i skærmen.

Den minimale skærm-ramme på APEX FullView betyder også, at der ikke er plads til en opkalds-højtaler. I stedet vibrerer hele telefonen, som på den måde fungerer som en højtaler. Ifølge The Verge er lyden “brugbar”.

LÆS OGSÅ: Næste års iPhones med Face ID får mindre hak i toppen

Tidligere har Vivo løftet slørret for en telefon med fingeraftrykslæseren indbygget i skærmen. Den kinesiske telefonproducent har valgt at inkorporere samme teknologi på APEX FullView. Men denne gang dækker fingeraftrykslæseren den nederste halvedel af skærmen. Det er altså lige meget, hvor man placerer sin finger, bare den er på nederste halvdel.

Fordi, der er tale om en prototype så regner Vivo ikke med at sætte APEX FullView i produktion. Det er dog meget muligt, at teknologien finder vej til forbrugernes fingre. Det var nemlig tilfældet med fingeraftrykslæseren i skærmen, der et halvt år efter første protype blev tilgængelig.

Du kan se en gennemgang af koncept-telefonen nedenfor.

Marshall multiroom rocker bedst som singleroom

TEST: Marshall Woburn, Stanmore og Acton fås som multirooms-højttalere, men de er bedst som singleroom. Til gengæld streamer de ALT!

Marshall Acton og Stanmore Multiroo

Marshall Acton og Stanmore Multiroom (Foto: MereMobil.dk)

Gennem 50 år har Marshalls designudtryk præget rockscener verden over. Alle de store navne har spillet med Marshall. Eric Clapton og Jimi Hendrix er kendte eksempler. Fra 2012 begyndte Marshall produktionen af højttalere til hjemmet. Stadig med det helt unikke og velkendte design.

Jeg har tidligere anmeldt Marshall Woburn, der spiller aldeles kraftfuldt og potent. I et stykke tid har jeg haft de nye udgaver af Acton og Stanmore stående i huset. Disse byder på klare forbedringer, men er desværre ikke perfekte.

På de nye udgaver er du ikke låst til en Bluetooth forbindelse, når musikken skal streames fra dine mobile enheder. Der er tilføjet en vifte af andre streaming-muligheder.

Køber du Acton er du, ud over trådløs forbindelse, begrænset til 3,5 mm AUX-input på toppen. Stanmore har phonostik på bagsiden samt 3,5 mm. AUX-input. På begge højtalere må du undvære optisk lydinput, som vi fandt på Woburn fra 2016.

Du har stadig det rå imiterede læder på siderne, så arven fra de gamle guitarforstærkere holdes i hævd.

Imponerende: Æder alt i streaming

Med Marshall Acton eller Stanmore er du ikke længere begrænset til Bluetooth, når det kommer til streaming. Begge højttalere har Chromecast, Spotify Connect og AirPlay indbygget.

Det er intet mindre end genialt, selvom Marshall nok skal betale en formue i licensrettigheder til tjenesterne. Men for os forbrugere, er det fedt!

Uanset om du har en iPhone, Android-smartphone eller noget der i mellem, så kan du spille musik trådløst.

Vælg dine favoritradioer på højttaleren

Marshall Stanmore Multiroo

Marshall Stanmore Multiroom (Foto: MereMobil.dk)

Inputvælgeren har syv pre-sets. Her kan du placere syv af dine yndlingsradiostationer. Du behøver altså ikke altid have smartphonen frem, for at starte afspilningen. Jeg elsker denne mulighed. Godt nok er smartphone-styring smart, men nogle gange kan et simpelt tiltag som denne knap, pludselig synes federe ved dagligt brug.

Et pre-set kan også indeholde en Spotify playliste.

Playlisten kan sættes på pause, ved at trykke ned på inputvælgeren. Et tryk mere genstarter afspilningen, også selvom der er gået flere dage. Igen dejligt brugervenligt.

I forhold til den gamle Woburn oplever jeg knapperne, der stadig har den fede bronze/messing farve, dårligere. Det var det første jeg bemærkede, da højtalerne blev taget i brug. Knapperne på de nye højttalere har ikke den samme lækre retro-fornemmelse af gammeldags analog kvalitet.

Da jeg ikke haft haft den nye Woburn på besøg, kan jeg ikke svare på, om tilfældet er det samme med denne.

Lyder som rock’n’roll

Marshall er ikke lineære i lyden. De lyder som rock’n’roll. Altså ret fedt når der spilles til den høje side. Højttalerne er ikke ret fede når de spiller lavt. Ved lav lydstyrke mangler lyden fylde, men spiller du lidt til så er lyden tæt og fremme i skoene.

Du kan selv justere bas og diskant direkte på toppen af enhederne.

Acton egner sig til et lille rum. Eksempelvis køkken eller badeværelse. Stanmore gør sig bedst i et mellemstort rum. F.eks. et værelse. I stuen er Woburn klar til at foretrække.

Stanmore fylder ikke nok i lyden, hvis du bruger den i et større rum som stuen. Og når den får noget at leve af, når den hurtigt sin begrænsning.

Lyd er MEGET individuelt. Jeg vil klart anbefale en lyttetest inden du køber højttalerne med hjem.

Multiroom er ikke overbevisende

Via en knap på toppen kan du vælge mellem multiroom og singleroom. Her kombineres højttalerne, så de spiller det samme i alle rum. Det fungerer fint.

Du skal ikke forvente et multiroom-system som Sonos. Naturligvis kan du sagtens spille radio i det ene rum, og Spotify i det andet. Men så er det ”singleroom-mode” højtaleren kører.

Det du skal tage med hjem fra multiroom på Marshall er, at de kan spille de samme i alle rum. Det er stadig Sonos du skal vælge, når det handler om et regulært multirooms-system.

Skærmbilleder fra Marshalls app

Konklusion: Lækker, rå og dyr

Marshall Acton og Stanmore Multiroo

Marshall Acton og Stanmore Multiroom (Foto: MereMobil.dk)

Marshall starter straks en samtale, når vennerne ser højttalerne hjemme hos dig. De er retro og moderne på én gang. Det samme kan siges om forbindelserne til streaming tjenesterne. De mange muligheder for streaming er i virkeligheden højttalernes vigtigste salgsargument.

Opsætningen af højttalerne kan godt udfordre lidt. I dagligt brug er appen fra Marshall ikke altid perfekt. Jeg har oplevet, at appen glemmer den har forbindelse til en højttaler. Så måtte jeg alligevel hen og dreje på knapperne, for at justere lydstyrken.

Streamer du fra eksempelvis Spotify eller TuneIn og bruger de fysiske knapper til primær betjening, kører det godt.

Lydkvaliteten er udmærket – men til den rå side. Hi-Fi nørder vil ikke bryde sig om lyden. Men når der skal være fest og gang i musikken, så spiller Marshall gerne op.

De vejledende priser starter ved 2.800 kroner for Action. Stanmore koster 3.500 kroner mens du skal forvente at smide 4.600 kroner for Woburn.

Egentligt fortjener Marshall Acton og Stanmore 5 ud af 6 stjerner, men når markedsføringen handler om multiroom, og der samtidigt er appbøvl, så ender vi på 4 ud af 6 stjerner. Også set i forhold til prisen.

LÆS OGSÅ: Her er headsettet der slår Apples AirPods (video)

Fordele og ulemper

Fordele

  • Råt retrodesign der passer ind alle steder
  • Alt i streamingmuligheder indbygget
  • Fed rock’n’roll lyd – og særligt Woburn kan spille voldsomt højt
  • Betjeningsknapper og musik-presets direkte på højttalerne
  • Analoge tilslutninger

Ulemper

  • Appen er ikke perfekt gennemført
  • Multiroom fungerer, men dette er ikke et multirooms-system som Sonos
  • Høj pris

Halvdelen af TDC’s aktier på vej til udlandet

De interesserede købere af TDC har nu fremlagt et officielt købstilbud. Nu skal aktionærer bestemme sig.

TDC Foto: Torkil Adsersen

Pensionskasserne og den australske finanskæmpe Macquarie, der er interesserede i at købe teleselskabet TDC, har onsdag fremlagt deres officielle købstilbud til aktionærerne.

I tilbuddet bliver aktionærer stillet 50,25 kroner per aktie i udsigt. Det giver TDC en værdi på 40,5 milliarder kroner.

»Tilbuddet repræsenterer efter tilbudsgivers opfattelse en attraktiv pris og præmie for TDC-aktionærerne,« skriver køberne.

TDC blev grundlagt for mere end 100 år siden

Her kan du læse mere om TDC’s historie:

  • TDC er Danmarks største teleselskab og udbyder af telefoni, tv og bredbånd til private og erhvervsdrivende.
  • TDC har samtidig aktiviteter i Norge via selskabet Get, men solgte i juni 2016 sit svenske datterselskab.
  • Historien om TDC starter helt tilbage i august 1882, hvor den københavnske finansmand C.F. Tietgen stifter Kjøbenhavns Telefon Selskab (KTS), senere kaldet Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS).
  • I årene efter stiftes Jydsk Telefon-Aktieselskab, Statstelefonen i Sønderjylland og Fyns Telefon.
  • I 1990 besluttede Folketinget at samle de regionale teleselskaber, KTAS, Jydsk Telefon, Fyns Telefon og Tele Sønderjylland, i et statsejet holdingselskab.
  • Staten satte gang i privatiseringen af Tele Danmark i 1994. I 1997 blev de resterende aktier solgt til amerikanske Ameritech, der senere blev overtaget af SBC.
  • Tele Danmark skiftede navn til TDC i 2000.
  • I 2005 dannede fem kapitalfonde selskabet Nordic Telephone Company ApS (NTC) og overtog 87,9 procent af aktierne i TDC.
  • I december 2010 sendte NTC TDC-aktien tilbage på Københavns Fondsbørs og reducerede sin aktieandel til 59,1 procent.
  • Tv-aktiviteterne blev ved sammenlægningen i 1990’erne samlet under navnet Tele Danmark Kabel TV, der siden blev til YouSee. YouSee-brandet dækker i dag alle privatkunder, hvad enten de har tv-abonnement eller ej.

Kilder: TDC, Den Store Danske, Ritzau.

/ritzau/

Skattevæsnet får lov at kigge med i rengøringsapps

Platforme, der tilbyder tjenester som rengøring og børnepasning, skal aflevere informationer til skattevæsnet.

A customer tests the features Skat får nu lov til at se oplysninger om arbejde bestilt på en app eller hjemmeside. Reuters/Hamad I Mohammed

Hidtil har det været hemmeligt for skat, hvad personer tjener på eksempelvis at udføre rengøring ved bestilling gennem en app på telefonen. Det bliver det ikke længere.

Skat har fået lov at kræve information fra fem såkaldte tjenesteplatforme.

En tjenesteplatform kan være en app på telefonen eller en hjemmeside, hvor man logger ind for at bestille og sælge eksempelvis en rengøring eller børnepasning for et beløb.

Hidtil har Skat ikke haft lov til at indkræve oplysninger af platformene, men det laver en kendelse om på.

Tilladelsen kommer fra Skatterådet, der dog ikke tillader, at det oplyses hvilke fem udbydere, kendelsen dækker over.

Oplysningerne stammer fra 2017 udelukkende. Skat får oplysninger om, hvem der har tjent hvor meget gennem de forskellige tjenesteplatforme. Det anslås at dreje sig om informationer på 10.000 personer.

»Vi vil jo helst, at borgerne selv indberetter deres indtægter det er nemmest for alle,« siger Søren Buus, der er underdirektør i Skat.

»Med de nye oplysninger får vi mulighed for at kontrollere de personer, der ikke får det gjort.«

Derudover skal platformene oplyse, hvilket gebyr de har trukket på hvert salg, samt hvor mange gange en bruger har fået modtaget penge.

Personerne identificeres ved cpr- og eventuelt cvr-nummer.

I Skats pressemeddelelse fremhæves børnepasning, rengøring og “en ekstra hånd i haven” som ydelser, der nu skal kontrolleres.

En rapport udarbejder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FaOS) i september sidste år anslår, at omkring 40.000 personer har tjent penge på en arbejdsplatform.