4DX-biografen kommer til Danmark

Det sker, når Nordisk Film Biografer åbner den første 4DX-sal i Aarhus C den 21. marts. Senere på året følger endnu en sal i Lyngby. 4DX benytter 18 forskellige effekter, herunder bl.a. vind, vand og lugt.

Vind i håret og stole der ryster

Nordisk Film ser potentiale i 4DX-teknologien, som allerede bruges i biografer i mange andre lande. Systemet bruger bl.a. et hydrauliksystem i biografsæderne, alt imens andre apparater forsøger at engagere sanserne på forskellig vis.

“Det er – skulle jeg hilse at sige – en vild oplevelse at se en film i 4DX, og vi glæder os som var det juleaften til at invitere inden for. Man kan først virkelig forstå, hvor underholdende det er, ved selv at prøve det,” siger Vibeke Pallisgaard Wolfsberg, kommerciel direktør, Nordisk Film Biografer.

Systemet er udviklet af sydkoreanske CJ 4DPLEX og er den første ”4D-teknologi”, der er udviklet specifikt til spillefilm. Teknologien tager 18 forskellige effekter i brug, herunder ”vind, vand, regn, tåge, luftskud og lugt samt sne, sæbebobler og kildren på ryggen”.

4DX

Film skal være skabt til 4DX og det er primært blockbustere i primært action-kategorien, som tager mulighederne i brug. Nordisk Film fremhæver film såsom Tomb Raider, Coco og Cars 3 og tilføjer, at effekterne typisk er mildere i børnefilm.

Nordisk Film Biografer har dermed i første omgang vægtet 4DX-teknologi højere HDR (High Dynamic Range), som løfter billedoplevelsen. Der findes endnu ingen HDR-biografer i Danmark selvom samtlige toneangivende Hollywood-studier har kastet sig over formatet.

4DX i Aarhus

 

Første sale i Aarhus og Lyngby

Nordisk Film Biografer åbner sin første 4DX-sal i Aarhus C den 21. marts (ses på billedet herover). Senere på året går turen til Lyngby nord for København. Der sættes ikke dato på denne åbning.

Selskabet siger, at nordmænd har taget rigtig godt imod 4DX. Nordisk Film Biografer driver 21 biografer i Norge og man åbnede den første 4DX-sal i Norden i foråret 2017.

“Nordmændenes modtagelse af 4DX har været overvældende positiv og har overgået vores i forvejen store forventninger. I 2017 fandtes der på verdensplan over 49.000 4DX-sæder fordelt på cirka 400 biografsale i 50 forskellige lande. Det siger lidt om, at 4DX i sin korte levetid allerede er blevet enormt populært i hele verden. Vi er derfor meget stolte over at kunne lancere et så eftertragtet koncept til de mere eventyrlystne danskere, som har lyst til en ny og spektakulær biografoplevelse,” siger Vibeke Pallisgaard Wolfsberg.

Nordisk Film Biografer er Danmarks største biografkæde med 22 biografer fordelt over landet. Næste skridt bliver at udvide til Sverige. Det sker i løbet af 2018, oplyser selskabet.

4DX fun facts

4DX-konceptet tilbyder i alt 18 effekter, bl.a. bevægelige stole, kildren på ryg og sæde, duft, luftpust- og skud, regn, tåge, sne, lyn og sæbebobler (se vedlagte grafik).
På verdensplan er der ca. 49.000 4DX-sæder fordelt på godt 400 biografsale i 50 forskellige lande.
Siden 2009 er over 450 Hollywood-blockbusters og internationale film blevet vist i 4DX.
I første halvår af 2017 så mere end 9,3 millioner biografgæster på verdensplan en film i 4DX. Det genererede godt 110 millioner dollars i omsætning – og var det bedste halvår siden konceptet blev lanceret i 2009.
I Danmark introduceres 4DX i Århus og senere på året også i Nordisk Film Biografer Lyngby ved København.
Man forbrænder ca. 40 kalorier på et godt grin – og med 4DX bliver forbrændingen nok kun endnu højere…

Færre danskere betaler for video-streaming end svenskere & nordmænd

På verdensplan betaler mere end 250 mio. husstande nu for abonnement til videostreaming, ifølge en analyse af Strategy Analytics. Streaming er mest udbredt i USA, men vores nordiske naboer har også omfavnet det i markant højere grad end os danskere.

250 mio. husstande betaler

Strategy Analytics inkluderer abonnementsbaserede streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic, men ikke tillægstjenester som YouSee Play. Analysen viser, at danskerne har taget godt imod streaming, men ikke i lige så stort omfang som vores nordiske naboer.

Hvor 46% af alle norske husstande og 45% af alle svenske husstande i december 2017 betalte for mindst en streamingtjeneste, er det samme tal for danske husstande ”kun” 33%. i I USA er det hele 59% af alle husstande, som betaler for streamingtjenester.

Verden over betaler 250 mio. husstande for mindst en streamingtjeneste, ifølge Strategy Analytics, hvilket forventes at stige til 300 mio. ved udgangen af 2018. Der var ved udgangen af 2017 tegnet 345 mio. abonnementer, da mange husstande har mere end en tjeneste.

“Streaming video is rapidly becoming a normal part of people’s entertainment options,” siger Michael Goodman, Director, Strategy Analytics. “Usage is already at around half of households in the most mature markets and is likely to reach those levels in many other countries in the near future.”

På verdensplan betaler mere end 250 mio. husstande nu for abonnement til videostreaming, ifølge en analyse af Strategy Analytics. Streaming er mest udbredt i USA, men vores nordiske naboer har også omfavnet det i markant højere grad end os danskere.

Infrastruktur afgør tempoet

I bunden finder vi lande såsom Indien, hvor internetinfrastrukturen er langt mindre veludviklet. Netflix’ direktør Reed Hastings sagde for nylig, at han tror på, at Netflix kan hente over 100 mio. nye kunder i Indien.

“Clearly market leaders like Netflix and Amazon will benefit from this trend, but there are also major opportunities for media companies which currently focus on more traditional pay TV and content development business models,” lyder det fra Michael Goodman.

I USA vokser antallet af kabel-klippere i stigende tempo. Kabel-klipperi kan også ses i de danske tv-distributørers regnskabstal, men hvis USA skal være indikator, står YouSee m.fl. overfor langt større udfordringer i de kommende år.

Tilbage er spørgsmålet: Hvorfor ligger Danmark noget længere tilbage i feltet end vores nordiske naboer? Vi har god internetinfrastruktur. Vi fik henholdsvis Amazon, HBO og Netflix på samme tid. Er det stærke danske alternativer, der mangler?

Kilde: Strategy Analytics via Broadband TV News

Nye TDC-ejere har allerede fået nik fra regeringen

pix-TDC De kommende ejere af TDC vil splitte selskabet op i tre selvstændige selskaber. De har tilsyneladende allerede fået regeringens opbakning. Arkivfoto: Torkil Adsersen, Scanpix Foto: Torkil Adsersen

Det nye udspil til teleforlig fra regeringen lægger op til, at selskaber, der alene arbejder med mobil- og kabelnet, kan blive blødere reguleret, end TDC lige nu er det – præcis som de kommende ejere lægger op til.

De kommende ejere af TDC har tilsyneladende allerede fået et nik og en hjælpende hånd af regeringen.

I det udspil til et nyt, politisk teleforlig, som teleminister Lars Christian Lilleholt (V) præsenterede mandag formiddag, lægger regeringen nemlig op til, at selskaber, som koncentrerer sig om at drive mobile og faste net i Danmark, får bedre forhold fremover. Og det er præcis den opskrift, som de tre pensionskasser ATP, PFA og PKA sammen med australske Macquarie har lagt for dagen i forbindelse med deres købstilbud på TDC, der er Danmarks største udbyder af mobiltelefoni, fastnettelefoni, internetforbindelser og TV.

Analytiker: Designet til de nye købere af TDC

Initiativ nummer 13 af de 16, som udspillet »Bredbånd og mobil i digital topklasse« omfatter, hedder »Fælles udnyttelse af den yderste del af bredbåndsnettet«. Her vil regeringen nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på at få ændret teleloven, så Energistyrelsen, der er øverste telemyndighed herhjemme, vil kunne »åbne nettene hos andre teleselskaber end udbydere med stærk markedsposition«. Her er TDC allerede underlagt særskilte krav på grund af selskabets markedsdominans.

Men arbejdsgruppen skal også »undersøge mulighederne for at fremme forholdene for rene infrastrukturselskaber, såkaldte wholesale-only-selskaber, samt mulighederne for særlige regler i forbindelse med saminvestering« – altså at flere selskaber går sammen om f.eks. at grave internet- og TV-kabler i jorden i områder, som endnu ikke er forsynet.

»Dette er designet til de nye købere af TDC. Hvis udspillet var kommet for en måned siden, ville dette punkt med vished ikke have været med. Dette er en gave fra ministeren til de nye ejere af TDC – enten fordi der forinden har været en dialog, eller fordi ministeren ønsker at sende et stærkt signal om at støtte forretningsmodellen for det nye TDC. Hvis jeg var TDCs konkurrent, ville jeg råbe vagt i gevær nu,« siger teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, som rådgiver teleselskaber verden over og har været kritisk over for TDC-opkøbet.

Kun telefonisk orientering af ministeren

De tre pensionskasser og den tidligere ejer af Københavns Lufthavne lægger op til at splitte TDC op i tre særskilte selskaber: et med alle TDCs net, et med alle TDCs kunder og endelig et norsk selskab, hvor TDC ejer landets næststørste kabel-TV-selskab, Get.

De kommende ejere, som har budt 40,5 milliarder kroner for TDC og fået TDCs bestyrelses anbefaling over for TDCs aktionærer, har – siden opkøbsplanerne kom frem – lagt vægt på netop det selskab, der skal drive TDCs net. De ønsker at indgå samarbejder med andre selskaber, heriblandt energiselskaberne, som selv lægger fibernet i jorden for at konkurrere mod TDC og dermed selv kunne levere internetforbindelser, TV og telefoni.

»Jeg har bedt om aktindsigt i samtlige ministerier om, hvorvidt der har været en dialog mellem ministerierne og de nye ejere. Svaret er, at de nye ejere har informeret teleministeren telefonisk, men at der derudover ikke har været kontakt. Noget tyder på, at de nye ejere har været meget tættere på det politiske system, end TDC selv nogen sinde har været, selv da TDC var delvis statsligt ejer,« siger John Strand.

Minister: Undervejs i et års tid

Af de uddybende forklaringer i regeringens udspil fremgår, at rene infrastrukturselskaber, som ikke også leverer de ting, som folk kan købe gennem deres forbindelse, f.eks. selve internetforbindelsen eller en TV-pakke, muligvis kan understøttes ved at ændre på konkurrencereguleringen.

»Det kan eksempelvis være ved, at sådanne selskaber reguleres ud fra andre principper end infrastrukturselskaber, som også udbyder indholdstjenester,« står der.

På pressepræsentationen af teleudspillet ville Lars Christian Lilleholt ikke nærmere ind på punktet men tilkendegav blot, at der havde været arbejdet med det »et års tid«.

 

Minister: Bedre dækning er vigtigere end penge i statskassen

Bredbåndspulje til hurtigt internet mere end fordobles (ARKIV) Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt 25. november 2016. Bredbåndspuljen, der giver tilskud til at få hurtigt internet, hæves fra 40 til 100 millioner kroner i år skriver Ritzau tirsdag 14. november 2017. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2017) Foto: Sophia Juliane Lydolph

Regeringens teleudspil lægger op til udskældte krav om meget høje internethastigheder i områder af Danmark, der lige nu er hårdt ramt. Men det kan betyde, at det bliver dyrere andre steder i landet, advarer telebranchen.

»Det er vigtigere med bedre dækning, end hvor mange penge der kommer ind i statskassen.«

Den melding kom mandag formiddag fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V), da han fremlagde det stærkt forsinkede udspil til et nyt politisk forlig om bedre mobil- og bredbåndsdækning i Danmark – en afløser for det eksisterende teleforlig fra 1999, som en række partier i Folketinget i dag ikke er med i.

Udspillet »Bredbånd og mobil i digital topklasse« rummer 16 forskellige initiativer.

De 16 udspil til nyt teleforlig

Grundlaget for udrulning og udnyttelse af fremtidens teknologier skal fremmes:
1. Danmark skal være klar til 5G.
2. Der skal tilstrækkelige (mobil)frekvenser til fremtidens løsninger.
3. Styrkede muligheder for maskine-til-maskine-tjenester i Danmark.
Adgang til det digitale samfund for borrgere og virksomheder i hele Danmark:
4. Flere midler til bredbåndspuljen.
5. Ambitiøse dækningskrav i 700, 900 og 2.300 MHz-frekvensauktionen.
6. Forbedret kortlægning af bredbånds- og mobildækningen.
7. Klare rammer for kommuners støtte til mobil- og bredbåndsdækning.
Gode og forudsigelige rammevilkår for telebranchen med færre byrder:
8. God koordinering af dansk telepolitik.
9. Enklere og billigere adgang til opstilling af mobilmaster.
10. Bedre rammer for nedgravning af bredbåndsinfrastruktur.
11. Standardisering af kommunernes sagsbehandling.
12. Ophævelse af Bredbåndsgarantiordningen (etableret i 2013 for at redde kunder i tilfælde af konkurser men aldrig brugt).
Velfungerende konkurrence og aktive forbrugere, der oplever rimelige priser:
13. Fælles udnyttelse af den yderste del af bredbåndsnettet.
14. Større valgfrihed for bredbåndskunder i nybyggerier.
15. Lettere for forbrugerne at skifte bredbåndsselskab.
16. Bedre oplysning om oplevet mobildækning for forbrugerne.
Kilde: Regeringens udspil, »Bredbånd og mobil i digital topklasse«

Politisk aftale klare inden sommerferien

»Regeringen inviterer nu til forhandling om udspillet og håber at kunne nå en aftale inden sommerferien. Vi håber at kunne nå en bred enighed om at udstikke retningen på den danske telepolitik,« sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V), der også er teleminister, ved præsentationen af de 16 forskellige initiativer.

Regeringen lægger op til at gøre det nemmere at opstille master og grave kabler ned ved bl.a. at gøre det klarere, hvilken rolle kommunerne skal spille.

»Der har været tvivl om rollefordelingen,« sagde teleministeren med henvisning til problemer, hvor kommuner har spændt ben for at få forbedret mobil- og internetdækningen.

Mest specifikt vil regeringen – hvis den kan finde politisk flertal – kræve, at teleselskaberne, når de skal forny deres licens til at bruge mobilfrekvenserne fremover, skal dække nogle helt bestemte områder af landet, hvor dækningen lige nu er dårlig.

»Vi skal sikre god dækning og lave priser til alle danskere og være i front med nye teknologier som 5G. Derfor stiller vi krav om, at mobilselskaberne skal dække områder, som i dag har dårlig dækning, hvilket forventes at gavne op til 25.000 adresser på private og virksomheder,« sagde ministeren.

Kritik af skrappe krav – priserne kan stige

Præsentationen faldt sammen med, at TDC havde et stort nedbrud på sit mobilnet, som efterlod op mod 450.000 TDC-kunder uden mobilforbindelse midt i det voldsomme snevejr.

»Det viser noget om betydningen af teleområdet og af, at vi uanset hvor og hvornår kan bruge mobiltelefonen,« sagde ministeren.

De brede reaktioner er generelt afventende positive. Intentionerne ser gode ud, siger brancheaktørerne, men de vil gerne se den endelige – og helst meget konkrete – aftale, før de giver karakter.

Telebranchen advarer dog kraftigt mod det særlige punkt, hvor regeringen lægger op til at fastsætte krav om dækning af op mod 25.000 adresser med meget høje internethastigheder, når en række radiofrekvenser til mobiltelefoni senere i år skal udbydes i auktion. Det vil nemlig suge penge ud af teleselskaberne, lyder frygten. For et år siden betalte de fire store teleselskaber ved en tilsvarende auktion over andre frekvenser tilsammen en milliard kroner til statskassen.

»Vi har bestemt forståelse for, at man stiller dækningskrav. Vores protest går på de hastighedskrav, som man stiller, og som er helt uproportionale. Hastighedskravene er så høje, at det vil gå ud over investeringerne i resten af landet og dermed betyde dårligere og dyrere tjenester for forbrugerne, fordi de over en årrække vil lægge beslag på investeringerne. Når man kræver, at folk skal kunne få 30 megabit i sekundet og ikke blot 20, fordobler man behovet for at sætte master op i disse områder, og en mast koster som tommelfingerregel en million,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, som er telebranchens organisation, til Berlingske.

Lejepriser skal ned

Han gør også opmærksom på, at »jo flere krav man stiller, jo mindre forestiller jeg mig, at licenserne er værd«.

»Og derfor bliver det da spændende at se, om der bliver budt på alle områderne,« tilføjer Jakob Willer.

De danske teleselskaber investerer omkring seks milliarder kroner i Danmark hvert eneste år.

Lars Christian Lilleholt erkender, at »der er en begrænset mængde penge til rådighed«.

»Men jeg prioriterer, at vi ikke får opdelt Danmark i et A- og et B-hold, så den kritik er jeg forholdsvis uforostående overfor,« siger han.

Bredbåndspuljen, som er statslige støttemidler, der kan søges af beboere med dårlige forbindelser, forlænges i det nye udspil til efter 2019, hvor den oprindelig stod til at forsvinde.

»Puljen skal i højere grad end i dag målrettes tyndt befolkede områder,« sagde Lars Christian Lilleholt med henvisning til kritikken af de tidligere års fordeling af støttepengene, som i stort omfang er landet i større byområder.

Andre initiativer omfatter fortsat at måle selve antennekvaliteten i de mest brugte mobiltelefoner herhjemme, da det ofte er her, at problemer med dårligt signal ligger. Endelig vil regeringen – med ministerens ord – »kikke på, om de lejepriser, som mobilselskaberne betaler for at sætte master og antenner op på statslige grunde, kan sættes ned«.

Lettere at grave kabler ned fremover

Hos energiselskaberne, som gennem mange år har lagt fibernet ned for at konkurrere med især TDC, håber man at få en bred, politisk aftale hjem, så et regeringsskifte ikke ændrer på retningen.

»Samtidig er vi glade for, at der lægges op til lempeligere graveregler med en bagatelgrænse, så man bare kan grave og efterfølgende informere kommunen, hvis det drejer sig om under ti meter. Det vil betyde, at flere kan komme på fibernettet,« siger branchechef for telepolitik, Thomas Woldiderich, fra energiselskabernes brancheorganisation Dansk Energi.

Han finder det også vigtigt, at alle nedgravede net – og ikke kun fiberselskabernes og TDCs – bliver omfattet af kommende krav om at skulle være åbne for alle, der vil leje sig ind, altså også hos private antenneforeninger og private fiberselskaber.

Hvilken indflydelse teleselskabernes store omkostninger ved at købe mobillicenser har på konkurrencen med energiselskabernes fibernet, vælger han at tage fra den positive side.

»Måske styrker det i virkeligheden konkurrencen, fordi man tvinger teleselskaberne til at komme ud i områder, hvor fiberselskaberne ellers er alene. Så vi ser positivt på det. Konkurrence fremmer jo investeringerne,« siger Thomas Woldiderich.

 

1,85 millioner kunder kan være ramt af TDC-nedbrud

1,85 millioner kunder kan være ramt af TDC-nedbrud

Foto: Scanpix
Opdateret kl. 16.05 – Antallet af kunder, der er påvirket af TDC’s nedbrud på mobilnetværket, er steget. Op til 1,85 millioner kunder kan være påvirket.

TDC kan endnu ikke fortælle hvad fejlen skyldes, eller hvornår de får rettet op på nedbruddet.

“Jeg kan ikke sige på nuværende tidspunkt, hvad fejlen skyldes. Lige i øjeblikket arbejder vi bare på at løse fejlen,” oplyser Senior Kommunikationsrådgiver i TDC, Povl Damstedt Rasmussen.

Siden fejlen opstod i morges, er det nu lykkes at skabe en løsning, hvor det er muligt for TDC’s mobilkunder at modtage opkald fra andre operatørers mobilnetværk.

“Almindelig fastnettelefoni (PSTN) og SMS er ikke berørt. Mobildata er for de flestes vedkommende heller ikke berørt, men nogle kunder kan opleve at miste 4G og 3G-forbindelse i perioder. Har man adgang til mobildata, opfordrer vi vores kunder til at benytte chat, mail eller messenger på telefonen,” skriver TDC i en pressemeddelelse.

TDC oplyser, at man som kunde kan holde sig opdateret på alle kundekanaler.