FBI har anholdt CEO for et firma der sælger modificerede BlackBerry enheder til bander og mafiaen

Der blev brugt Pretty Good Privacy til krypteret kommunikation for narkotikahandel.

FBI har anholdt CEO for et firma der sælger modificerede BlackBerry enheder til bander og mafiaen

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com


FBI har arresteret Vincent Ramos, grundlægger og CEO for smartphone mod firmaet Phantom Secure.

Han er anholdt for at have hjulpet kriminelle organisationer, herunder narkokartellet Sinaloa.

Firmaet har ændret BlackBerry og Android enheder ved at deaktivere funktioner såsom kamera og webbrowser, mens der er tilføjet Pretty Good Privacy for krypterede samtaler.

Firmaet har ikke blot haft vendt det blinde øje til hvem deres kunder var – de har været fuldt ud bevidste om det. Ifølge undercover agenter har Ramos omtalt telefonerne som specifikt modificeret med hensigt på at blive brugt til narkotikahandel. Disse udtalelser understøttes desuden af et dømt Sinaloakartelmedlem, der bekræfter at narkokartellet har købt telefoner fra Panthom til at koordinere deres narkotikahandler.

 

ASUS lancerer ny ProArt skærm på 32 tommer med 4K og True HDR

Skærmen henvender sig til grafikere og fotografer.

ASUS lancerer ny ProArt skærm på 32 tommer med 4K og True HDR

Billede: asus

ASUS har lanceret en ny 32″ skærm ved navn ProArt PA32UC 4K. Denne nye skærm har et IPS panel som yder nok lysstyrke til at give skærmen True HDR.

Ægte HDR kræver skærme der kan yde 1.000 cd/m2, men mange skærme med HDR kan i dag kun yde 350 cd/m2 – hvilket er under VESA entry-level DisplayHDR-certificeringen.

ProArt PA32UC har 384-zone LED bagbelysning der yder en max lysstyrke på 1.000 cd/m2.

Skærmen kan gengive 100% dækning af sRGB, 99,5% af AdobeRGB og 95% af DCI-P3 samt 85% af Rec. 2020.

Opløsningen er på 4K med en 60 Hz refresh rate og 5 ms g2g respons.

Derudover kommer skærmen prækalibreret fra fabrikken, og har 3W højttalere indbygget, 4x HDMI 2.0b porte, 2x Thunderbolt 3 porte og en DisplayPort 1.2a samt micro HDMI port. Til downstream har den 1x USB type-A og 1x USB-C.

Prisen er $ 2.000 hvilket herhjemme nok vil svare til omkring 15.000 kroner.

 

Nationalbanken i dyrt IT-koks

Nationalbanken Nationalbankdirektør Lars Rohde på hans kontor i Nationalbanken Foto: Niels Ahlmann Olesen

Systemet til landets kommende betalingssystemer bliver meget dyrere end forventet, og det frygtes, at systemet er kørt af sporet.

Under navnet Kronos2 er Nationalbanken ved at udarbejde et nyt it-system til at være rygraden i de danske betalingssystemer. Men udviklingen er allerede forsinket et år og er blevet over 125 mio. kr. dyrere end planlagt. Nu frygter Dansk Folkeparti med partiformand Kristian Thulesen Dahl i Nationalbankens bestyrelse, at projektet er ved at køre helt af sporet.

“Folk med indsigt siger, der er et stykke vej endnu, og de 325 mio. kr. (som platformen samlet set har kostet indtil videre, red.) er væk. Man kan frygte, at man helt må skrotte den nuværende ikke færdiggjorte udgave af Kronos2,” skriver DF’s erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, til FinansWatch.

FinansWatch har fulgt sagen tæt og har ikke kunnet få svar fra Nationalbanken på, om Kronos2 ender med at blive helt droppet eller ej. Systemet skal fungere som bankernes netbank i Nationalbanken og skulle have været i funktion allerede i april sidste år. Den nye startdato  er marts i år, men ifølge Nationalbanken selv når man heller ikke at lancere det kritisk vigtige it-system i denne måned, skriver Finanswatch.

DF undrer sig over Nationalbankens fremgangsmåde.

“Så vidt jeg er orienteret, har Nationalbanken ikke villet rådføre sig med de største banker, før man gik i gang med Kronos2. Man har tilsyneladende insisteret på at anvende allernyeste teknologi, som således ikke er afprøvet tilstrækkeligt,” skriver Hans Kristian Skibby ifølge Finanswatch.

Han frygter, at en millionregning vil ende hos bankkunderne og efterlyser, at erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) går ind i sagen. Både Venstre, SF og Liberal Alliance har tidligere over for FinansWatch krævet, at Nationalbankdirektør Lars Rohde giver erhvervsminister Brian Mikkelsen en redegørelse om forsinkelsen uden at det er sket. Baggrunden for systemet er at gøre klar til at tilslutte sig det fælleseuropæiske clearing- og afviklingssystem T2S til oktober.

 

Energistyrelsen svarer igen: Derfor skal også ubeboede øer have mobildata i topfart

pix-Flakfortet Flakfortet er en af de ubeboede øer, som ifølge regeringens udspil skal have mobildata i topfart – ellers får teleselskaberne ikke lov til at byde på vigtige mobilfrekvenser. Arkivfoto: Susanne Heikendorf, Scanpix

Landets øverste telemyndighed tager til genmæle mod kritikken af skrappe krav om god dækning også på ubeboede øer ved kommende mobilsignalauktion. Men telebranchen håber stadig, at hastighedskravene sættes ned efter offentlig høring.

Selv om der ikke er en eneste fastboende, kan en ø, hvor der kun findes virksomheder og/eller sommerhuse, alligevel blive omfattet af nye krav til teleselskaberne om at leve mobil internetdækning i topfart.

Det forklarer Energistyrelsen, som er Danmarks øverste telemyndighed, over for Berlingske, efter at teleselskaberne fredag kritiserede, at regeringens krav i forbindelse med den kommende auktion over vigtige mobiltelefonfrekvenser er alt for voldsomme. Telebranchen påpeger, at kravene risikerer at dræne teleselskabernes pengekasser for vigtige investeringer i at udvide mobilnettet andre steder, navnlig i byområder, hvor behovet for ekstra kapacitet konstant vokser. Kritikere har desuden påpeget, at der i mange af områderne er naturbeskyttelseslovgivning, som gør det svært overhovedet at kunne sætte master og antenner op.

25.000 bestemte adresser er berørt

I løbet af i år skal frekvenserne på 700, 900 og 2.300 megahertz udbydes på en auktion, hvor teleselskaberne kan byde – men på betingelse af, at omkring 25.000 bestemte adresser skal dækkes og fremover have adgang til internetforbindelser på mindst 20 megabit i sekundet. Adresserne omfatter også ubeboede øer som Flakfortet og Hesselø, hvilket har vakt stor undren.

900 MHz er allerede i brug i dag og en væsentlig del af de tre danske mobilnet, som TDC, Telia/Telenor og »3« driver. Lave frekvenser som 700 og 900 MHz kan nå længere ud og trænger lettere gennem mure og vægge, så indendørsmobildækningen – og dermed også indendørsdatadækningen via mobilnettet – vil blive forbedret. Høje frekvenser som 2.300 MHz rækker kortere men er til gengæld kraftigere.

Energistyrelsen har derfor valgt at stille såkaldt fladedækningskrav, altså dækning af større, geografiske områder, på 700 og 900 MHz, mens der stilles såkaldt punktdækningskrav – eller dækning på adresseniveau – for at give adgang til 2.300 MHz-frekvensen.

Energistyrelsen: En objektiv model

Ifølge redegørelsen til Berlingske har styrelsen valgt at bruge »en objektiv model« til udvælgelsen af, hvilke områder og adresser der skal dækkes. Det sker ved først at udvælge en række adresser, som lige nu har dårlig dækning – defineret som at stå uden mulighed for at købe en internetforbindelse på mindst 20 megabit i sekundet ind i huset over mobilnettet. Dog frasorteres adresser, som har under 1.500 meter til nærmeste mobilmast, eller som blev omfattet af dækningskrav, da frekvensen på 1.800 MHz var på auktion i 2016, og TDC, Telenor, Telia og »3« tilsammen betalte lidt over en milliard kroner for fortsat at måtte bruge denne frekvens.

Med nu 32.000 adresser i hånden vælger Energistyrelsen herefter ud, hvilke områder der vil blive krævet dækket ved at bruge 700 og 900 MHz-forbindelser, og dernæst, hvilke specifikke adresser der skal dækkes ved at bruge 2.300 MHz-forbindelser. Og i begge tilfælde tæller både helårsboliger, sommerhuse og virksomheder med.

Blandt områder, der skal dækkes af 700 eller 900 MHz-forbindelser, frasorteres steder med færre end 15 adresser og områder med færre end fire adresser pr. kvadratkilometer. Tilbage står 212 områder, som Energistyrelsen nu vil kræve hastigheder på mindst 30 megabit i sekundet ind i huset (download) og mindst tre megabit i sekundet ud ad huset (upload). I alt bliver det til omkring 20.000 adresser.

Af de resterende 12.000 adresser er 5.050 udvalgt som områder, hvor teleselskaberne skal kunne levere mindst 50 megabit som download og mindst fem megabit som upload ved at bruge 2.300 MHz-frekvensen. Det er adresser, som ikke allerede har adgang til mindst 20 megabitforbindelser, og som ikke allerede har fået støtte gennem den statslige bredbåndspulje, hvor staten giver tilskud til dårligt dækkede områder, som dog også selv skal foretage en økonomisk investering i bedre forbindelser for at få del i statstilskuddet.

Telebranchen: Dobbelt så store omkostninger ved at gå fra 20 til 30 megabit

Oplægget til den kommende frekvensauktion er sendt i høring frem til 9. april. Telebranchen håber, at politikerne vil lytte til dens bekymringer over udsigten til en ny milliardregning og lempe på kravene for at kunne købe licens til at bruge frekvenserne til mobiltelefoni og mobildata.

Direktør Jakob Willer fra telebranchens organisation, Teleindustrien i Danmark, understregede fredag over for Berlingske, at »vi støtter fuldtud, at der skal være dækning overalt, og vi har også fuld forståelse for, at man stiller krav i forbindelse med auktionerne«. Det er de høje hastighedskrav, som teleselskaberne finder urimelige.

»30 megabit kræver dobbelt så mange master som 20 megabit med de teknologier, som findes, og som vi har kendskab til. Det er altså dobbelt så store omkostninger, og de er ikke ubetydelige, da det som tommelfingerregel koster en million kroner pr. mast. Dertil kommer de faste omkostninger. Det går ud over alle, at pengene skal bruges så koncentreret for at sikre høje hastigheder i udvalgte områder,« siger Jakob Willer.

Auktionskravene er skrevet ind i det regeringsudspil til nyt, politisk teleforlig, som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der også er teleminister, i sidste uge fremlagde, og som nu skal til politisk forhandling.

 

Windows 10 og Android strammer sikkerheden

pix-Windows 10-sikkerhed Den kommende opdatering af Windows 10 vil forsøge at gøre det lettere for brugerne at forholde sig til – og slå fra -, hvilke data der kan tilgå f.eks. Microsoft, her vist i den engelske udgave. Også Android bliver strammet op. Foto: Microsoft

Større fokus på beskyttelse af privatlivet i kommende opdateringer af de meget brugte styresystemer er på vej.

Både Microsoft og Google strammer sikkerheden i de kommende opdateringer af henholdsvis Windows 10 og mobilstyresystemet Android.

I en kommende, større opdatering af Windows 10, som lige nu  bruges af 49,5 procent af alle danske Windows-brugere, indfører Microsoft et udvidet panel, hvor man kan justere indstillingerne for beskyttelsen af ens personlige oplysninger. Det er, ifølge flere amerikanske teknologimedier, den eneste, større ændring af Windows 10 i denne omgang og viser, at Microsoft har taget den tidligere kritik af Windows 10 til sig.

Her var styresystemet, der er det mest brugte i verden på PCer, sat til som standard at sende et væld af oplysninger om brugen på den enkelte maskine af sted til Microsoft. Ifølge softwaregiganten var det for at kunne forbedre brugeroplevelsen, men mange kritikere opfattede det som en meget uvelkommen overvågning af folk, og datatilsyn i flere lande skruede bissen på, hvilket – sammen med offentlig debat – snart fik Microsoft til at gøre det muligt at slå mange af disse funktioner fra.

Bedre overblik på vej

Siden har Microsoft i flere omgange øget muligheden for, at man kan styre, hvilke data og oplysninger Windows 10 afleverer til softwaregiganten.

Nu samler Microsoft mange af funktionerne i mere overskuelige skærmbilleder, så man centralt kan slå fra, om man f.eks. ønsker at bruge Microsofts talegenkendelsessoftware Cortana (som ikke taler eller forstår dansk), lokationsdata, diagnostiske data om computerens velbefindende og andre ting til eller fra med små skydeknapper. Man vil også kunne vælge, om funktionen »Find min enhed« skal være aktiveret eller ej.

Microsoft vil notere sin egen anbefaling og gøre klart, hvad man eventuelt vil miste af funktionalitet, hvis man slår en given funktion fra.

Hvornår opdateringen er klar til at blive lagt ud til alle, har Microsoft endnu ikke sat dato på.

Man kan selv gå sine sikkerhedsindstillinger igennem ved at vælge Start-knappen, klikke på tandhjulet med Indstillinger og vælge Beskyttelse af personlige oplysninger. Her får man så i venstre spalte en liste over, hvor man allerede nu kan ændre på standarderne i Windows 10.

Begrænser adgang til kamera og mikrofon

Også Google, som står bag verdens mest brugte mobilstyresystem Android, strammer beskyttelsen af privatlivets fred i den næste udgave af Android, som forventes at være klar til udviklerne i maj og formodentlig vil komme bredere ud i almindelig brug senere i år, sandsynligvis i efteråret.

I Android 9 vil Google grænse apps’ adgang til kamera og mikrofon samt flere af de sensorer, som telefonerne har indbygget. Det har gennem mange år været kritiseret, at Google tillader så bred adgang til apps, og man har ikke i tilstrækkeligt – og let – omfang selv kunne slå disse tilladelser fra.

Al apptrafik vil desuden blive tvangskrypteret, så de kører over en https-forbindelse ligesom f.eks. netbankforbindelsen gør.

Samtidig vil sikkerhedskopier fremover være krypteret som standard, så man ikke kan tilgå dem, før man kender kodeordet til at låse dem op med. Igen skal det beskytte mod fremmede og uvelkomne øjne og ører, der hidtil har kunnet se og lytte med på mange af mobiltelefonens funktioner.

Svært at opdatere selv

De seneste år har alle Android-telefoner været krypteret fra fødslen, og med Android 6 fik brugeren mulighed for at gå ind i appsoversigten og manuelt fjerne tilladelser, som de enkelte apps havde tiltaget sig, da man installerede dem. Mange af disse tilladelser har dog kørt videre, når selve appen kørte i baggrunden, og det ændres der på med Android 9 (eller Android P, som versionen lige nu kaldes internt).

Modsat i iPhone-verdenen kan Android-telefonejere typisk ikke selv opdatere deres telefon til nyeste Android-version. Bortset fra ganske få tilpasser de fleste producenter nemlig Android til netop deres telefoner ved at ændre lidt på designet eller tilføje nye funktioner. Hver gang Google så opdaterer Android, skal de igennem hele puslespillet igen, inden de kan sende en opdatering af sted til deres telefoner. I praksis har over 62 procent af de danske Android-telefoner i brug derfor stadig kun version 6 eller ældre udgaver, mens kun cirka 35 procent – altså en tredjedel – kører med den næstnyeste Android 7, der kom i efteråret 2016.

Android ligger på omkring 85 procent af alle nyproducerede smartphones i verden.