Invitationerne er sendt: Huawei er snart klar med ny Honor telefon

Huawei har udsendt invitationerne til en Honor-event den 15. maj i London. Det ventes, at de vil afsløre Honor 10. Vi følger med.

Invitation til Honor-event (formentlig Honor 10) i London tirsdag den 15. maj 2018 (Kilde: Android Guys)

Invitation til Honor-event (formentlig Honor 10) i London tirsdag den 15. maj 2018 (Kilde: Android Guys)

Huawei har for kort tid siden præsenteret forårets topmodeller i P20-serien ved en stor event i Paris. Og nu ser det ud til, at der er nyt på vej fra det selvstændige Honor-brand, der ejes og drives af Huawei.

 – Huawei lancerer Honor som selvstændigt brand

Invitationerne er nemlig sendt ud til en event, der finder sted tirsdag den 15. maj 2018 i London. Telefonen der vil blive offentliggjort til eventen er formentlig Honor 10.

– TEST: Honor 9 – en Huawei P10 i forklædning

Skal man tro de oplysninger, som florerer på nettet, i forhold til specifikationerne på Honor 10, så skal vi vente en telefon med en 5,7 tommer Full HD-skærm i 19:9 format. Skærmen på Honor 9 er ”kun” på 5,15 tommer, så det bliver altså en noget større skærm.

Processoren i Honor 10 vil formentlig være Kirin 970. Dette stemmer også overens med titlen på invitationen, som lyder ”Beauty in AI”. Det er i øvrigt samme processor, som også er i Huawei Mate 10, samt i de nye Huawei P20 og Huawei P20 Plus modeller. Det skriver Androidguys.com.

– Huawei har lanceret Kirin 970 – processor med AI-muligheder

Honor 10 ventes at komme i nedenstående tre varianter.

  • 4 GB RAM + 64 GB intern hukommelse
  • 6 GB RAM + 64 GB intern hukommelse
  • 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse

Prisen rygtes at blive omkring 4.000 kroner uden abonnement (præcis dansk pris er stadig ukendt, red.), som tilfældet også var med sidste års model Honor 9.

Her er dommen: Sony Xperia XZ2 er en udholden og lækker ål

MINITEST: Sony Xperia XZ2 holder fantastisk lang tid på en opladning. Det smukke og glatte  design trækker både op og ned. Læs testkonklusionerne i kort form.

Sony Xperia XZ2 (Foto: Sony Mobile)

Sony har langt om længe valgt at give topmodellen er frisk look. (Foto: Sony Mobile)

Efter flere år med skarpe kanter og glas på bagsiden har Sony valgt at opdatere sit design.

Dette års topmodel hedder Sony Xperia XZ2 og kommer med 5,7 tommer skærm.

På mange måder ligner Xperia XZ2 en seriøs konkurrent til spillere som Samsung Galaxy S9 og iPhone X.

BEMÆRK: Denne minitest er en kort version af vores store anmeldelse af Sony Xperia XZ2. Herunder kan du læse de vigtigste konklusioner fra testen.

Fordele og ulemper

 Fordele

  • Holder strøm hele dagen og det meste af den næste dag
  • Nyt og flot design
  • Hurtig oplader medfølger. Telefonen understøtter trådløs opladning

Ulemper

  • Afsindig glat bagside betyder, at et cover er et must
  • Kameraet halter efter konkurrenterne
  • Ikke 3,5 mm jackstik – adapter medfølger

Fantastisk batteritid

Smartphones bliver hurtigere og får større skærme, men batteritiden følger sjældent med. Hos Sony har man valgt at gøre op med den tendens. Og det mærkes virkelig med Xperia XZ2. Telefonen klarer snildt en hel dag uden at klage over lav batterispænding. Faktisk holder Xperia XZ2 også det meste af næste dag, hvis man skruer lidt ned for Facebook og e-mail.

– Sony Xperia XZ2 slår iPhone X og Galaxy S9 på lang batteritid

Når det så bliver tid til at lade op, så betyder hurtig opladning, at telefonen meget hurtig er klar til ende i lommen igen. Derudover understøtter Xperia XZ2 ligesom iPhone X og Samsung Galaxy S9 også trådløs opladning. En sådan oplader er ekstraudstyr.

Lækkert, men glat design

Sony Xperia XZ2 er den første Sony-telefon i flere år, der bryder med det klassiske Sony-design. Resultatet er vellykket, og Sonys topmodel ligner endelig noget, der kan stå side om side med konkurrenterne i den lokale telebutik.

Telefonen har glas på for- og bagside. Bagsideglasset er rundet og poleret. Det betyder, at Xperia XZ2 glider rundt i hånden som en glat ål. Derfor er et cover så godt som et must, hvis du har en Xperia XZ2 i din hånd.

Middelmådigt kamera

Hvis du er på jagt efter en telefon, der kan erstatte et spejlreflekskamera, så skal du kigge andetsteds. Sony har udstyret Xperia XZ2 med samme kamera som sidste års model. Så imens konkurrenter som Samsung og Huawei bryster sig af endnu bedre kameraer, skyder Sonys smartphone billeder, der kunne være taget sidste år.

– Huawei P20 Pro overgår alle andre i ny kameratest

Kameraet er ikke dårligt. Det er bare ikke ligeså godt som konkurrenternes. I den fulde test af Xperia XZ2 kan du se fotoeksempler.

Det største problem omkring kameraet er egenlig, at det ikke starter nær så hurtigt op, som konkurrenternes kameraer.

Vores endelige dom

Sony Xperia XZ2 er en god telefon. Den holder godt på strømmen. Dens kameraet fungerer fint. Og så har Xperia XZ2 fået et lækkert design. Et design, der er så lækkert, at det skal pakkes væk under et cover for, at telefonen ikke skal glide ud af hånden.

Den vejledende salgspris for Xperia XZ2 lyder på 5.999 kroner uden abonnement. Vores karakter ender på 5 ud af 6 stjerner.

Sony Xperia XZ2 er også tilgængelig i en mindre udgave kalder Xperia XZ2 Compact.

5 nyheder i Xperia XZ2

Så godt fungerer mobilt bredbånd med ekstern antenne fra YouSee

TEST: Jeg har testet mobilt bredbånd fra YouSee. I tre uger erstattede mobilt bredbånd min faste internetforbindelse. Læs her hvordan det gik.

Bor du et sted hvor internetdækningen via kabel (xDSL eller COAX) er mangelfuld eller dårlig, så kan mobilt bredbånd være et alternativ. Mobilnetværkene i Danmark er nu så kraftige, at de (i princippet) uden problemer kan forsyne en hel husstand med godt internet.

Jeg har over en periode på tre uger brugt en mobil bredbåndsløsning fra YouSee. Hele husstanden benyttede internet fra dette setup i hele testperioden.

Herunder kan du læse, hvordan løsningen har fungeret i et hjem hvor der arbejdes, uploades, streames tv og spilles online.

Hvad Mobilt Bredbånd: Mobilt bredbånd er betegnelsen for en bredbåndsforbindelse, der leveres via mobilmasterne. En router, der indeholder et SIM-kort, henter datasignalerne fra de nærmeste mobilmaster. Routeren har en Wi-Fi del indbygget, så boligens trådløse enheder, kan komme på nettet. Nogle routere har desuden udtag bagpå til kablede forbindelser.

Dette var mit test-setup

Huawei B525S-23A bredbåndsroute

Ekstern antenneudtag bagpå Huawei B525S-23A bredbåndsrouter til mobilt bredbånd (Foto: MereMobil.dk)

Mit setup bestod af:

  • Router: Huawei 4GRouter B525
  • Antenne: Poynting A-XPOL-1
  • Forbindelse: 4G-data via TDC’s neværk

Routeren fik plads i vindueskarmen. Udenfor monerede jeg den eksterne antenne. Jeg har line of sighthen til mobilmasten, der står 600-800 meter væk.

Antennen jeg modtog fra YouSee har en forstærkning fra 1.6 – 4.0 dBi alt efter hvilke frekvenser, der benyttes. XPOL-1 er rundstrålet, og tager dermed signaler hele vejen rundt. Bor du et sted med lang afstand til mobilmasten, kan du med fordel vælge en anden antennetype med kraftigere forstærkning.

Tabet i fem meter kabel er omkring 2 dBi. Derfor vil det for mange være påkrævet med en retningsbestemt antenne, hvis ikke genvinsten fra antennen skal forsvinde i kablet.

FAKTA: Bor du tæt på mobilmasten, eller i et tæt dækket område, er en ekstern antenne ikke en nødvendighed. Her kan routerens interne antenner anvendes. Ekstern antenne kan, hvis routeren har antennetilslutning, altid eftermonteres.

 

Det internet Wi-Fi netværk i medfølgende routere er (næsten) altid forholdsvist ringe. Særligt når et helt hus eller lejlighed skal dækkes. Derfor har jeg deaktiveret Wi-Fi forbindelsen i routeren, og i stedet sat et Google Wifi system til. Google Wifi anvender jeg i forvejen, for at kunne dække hele huset med stabilt og hurtigt internet.

TESTGoogle Wifi – så let får du hurtigt internet i hele husstanden
MINITESTMine erfaringer med Netgear Orbi – hurtig Wi-Fi overalt

Så hurtigt var mobilt bredbånd hos mig

Min normale netforbindelse leverer 100 mbit/s download og 30 mbit/s upload. Da den kommer via YouSee kabel-TV, er hastigheden stabil døgnet rundt. Den ligger oftest over den hastighed jeg betaler for. Helt op til 110 mbit/s download.

Med mobilt bredbånd kunne jeg i dagtimerne trække 100-110 mbit/s download og 40-45 mbit/s upload. Efter klokken 14 faldt hastigheden til 40-60 mbit/s download.

Svartiderne (ping) ligger omkring 20 millisekunder. Altså ikke meget højere end de 16-19 millisekunder, jeg er vandt til på min almindelige forbindelse.

FAKTA: Mobilt bredbånd trækker data via 3G eller 4G netværkene. Hastigheden fra mobilmasterne er en delt resurse mellem de brugere, der er på samtidigt. I min test oplevede jeg eksempelvis lavere hastighed efter klokken 14, fordi mobilmasten efter dette tidspunkt blev belastet kraftigere af flere samtidige brugere.

Hvordan opleves hastigheden i hverdagen?

Huawei B525S-23A mobilt bredbånd

Huawei B525S-23A. Router til mobilt bredbånd. På bagsiden findes udtag til eksterne antenner, men routeren har også interne antenner (Foto: MereMobil.dk)

Ifølge tallene fra målingerne har der altså ikke været nævneværdig forskel mellem den kablede forbindelse og et setup med mobilt bredbånd. Men hvordan opleves forbindelsen?

INGEN i husstanden har bemærket, at jeg udskiftede hovedforbindelsen. Selvom hastigheden dykkede mellem klokken 14 og 22, betød det intet.

Alle har kunne spille online, streame og bruge internettet fuldstændigt som de plejer. Der har ikke været udfald eller problemer generelt.

Så på min adresse har det altså kørt perfekt i hele testperioden.

Forbrugsloftet er problemet

Det er forbrugsloftet på forbindelsen, og ikke teknologien, der spænder ben for mobilt bredbånd.

YouSee kører netop nu med et loft på 1.000 GB datatrafik om måneden. For mange husstande vil det være rigeligt. Andre bruger mere, og vil føle mobilt bredbånd som en snærende spændetrøje.

Mit forbrug ligger på 400-600 GB om måneden. Så jeg er rigeligt dækket ind. Men forbruget i en husstand er meget individuelt.

I nogle routere kan forbruget aflæses, så du har en idé om hvor meget du bruger. Ellers må du prøve at kontakte din nuværende internetudbyder, for at få disse data udleveret – hvis du altså overvejer om mobilt bredbånd er noget for dig.

Prisen er endnu en forhindring

Ny teknologi. Nyt produkt. Høj pris. Sådan er det altid. Netop nu koster mit testsetup 449 kroner om måneden. Det er bare ALT for dyrt, hvis YouSee ønsker at sælge produktet som en erstatning for en kablet forbindelse.

Min ”gamle” netforbindelse koster 299 kroner vel at mærke uden forbrugsloft. Derfor er mobilt bredbånd ikke et alternativ for mig.

Men i områder hvor der ikke fås et alternativ, er det måske relevant nok. Det kan kun du afgøre.

Den gode nyhed er: Priserne på sådanne tech-produkter stiger kun sjældent. Så der er håb for et prisfald længere ude af tidslinjen.

LÆS OGSÅNu bliver mobilt bredbånd et reelt alternativ til kablet internet

Konklusion: Kan delvist anbefales

Poynting XPOL-A001 med 2 dBi forstærkning.

Poynting XPOL-A001 med 2 dBi forstærkning. Antennen er rundstrålet. I det fjerne ses den blå skorsten hvor mobilantennerne er monteret (Foto: MereMobil.dk)

Jeg tror, at vi længere ude i fremtiden (nok kortere end vi tror) vil se betydeligt større udbredelse af mobilt bredbånd. Kablede internetforbindelser bliver lagt på hylden sammen med de kablede tv-forbindelser. Særligt når 5G netværkene får kommerciel udbredelse fra omkring 2020.

Konklusionen lige nu (foråret 2017): Forbindelsen fungerer uden problemer. Både i hastighed og svartider. Installationen er lidt nørdet, og kræver et vist forhåndskendskab til routere og opsætning af netværk.

Prisen og forbrugsloftet er de to største problemer. Særligt forbrugsloftet. Især hvis forbrugeren ikke har en mulighed for at få en fast kablet forbindelse.

Hvor godt mobilt bredbånd opleves handler i høj grad om geografiske forhold i området hvor du bor. Naturligvis også hvor langt der er til den nærmeste mobilmast, og hvilke netværksteknologier masten indeholder. Derfor bør du altid købe mobilt bredbånd på en måde hvor du har mulighed for at prøve det af et par uge, før du beslutter dig for, om forbindelsen er god nok til dig.

Nu kan du få iPhone 8 og iPhone 8 Plus i en vild rød farve

Er du vild med rød? iPhone 8 og iPhone 8 Plus kommer nu en special-edition – såkaldt Product Red. Rød bagside. Sort front. Se den her.

iPhone 8 og iPhone 8 Plus i rød

iPhone 8 og iPhone 8 Plus i rød – Product Red (Foto: Apple)

iPhone 8 og iPhone 8 Plus kommer nu i en vild knaldrød farve. Det har Apple officielt bekræftet på deres website.

Den røde iPhone 8 og iPhone 8 Plus er en del af det såkaldte Product Red program. Her igennem har Apple indtil videre indsamlet 160 millioner dollars. For hvert køb af et produkt, mærket ”Product(RED)”, gives et beløb til “Den Globale Fond”.

Målet er, at komme nærmere en aids-fri generation.

iPhone 8 (Product Red), samt plusmodellen, kan bestilles fra den 10. april 2018.

Hardwaren er fuldstændig identisk med den almindelige iPhone 8 og iPhone 8 Plus. Det er kun farven, som er ændret. Priserne er ligeledes uændrede.

Endelig en sort front

I marts 2017 lancerede Apple iPhone 7 og iPhone 7 Plus i Product Red udgaver. Disse var til salg i en begrænset periode.

Rigtigt mange var begejstrede for den røde farve, men brokkede sig over, at fonten var hvid. Det har Apple nu rettet op på.

Årets Product Red iPhones har rød farve på siderne og bagsiden mens fronten nu er sort.

Apple har også gjort læder-etuier tilgængelige i rød under samme Product Red serie. Et rødt læder-etui til iPhone X, hvor du også donerer et beløb via købet, koster 399 kroner vejledende. En ny rem til Apple Watch, iPod Touch samt et frontcover til iPad er også tilgængelige i serien.

ANMELDELSESkal du købe iPhone 8 / iPhone 8 Plus?

TDC: Nye ejere pønser på tvangsindløsning og afnotering

TDC TDC kan stadig ende med at blive afnoteret fra børsen i København. Det fremgår af en meddelelse fra konsortiet, der netop har sikret sig 88 pct. af aktiekapitalen i TDC på baggrund af et købstilbud på 50,25 kr. per aktie. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Foto: Mads Claus Rasmussen

TDC kan stadig ende med at blive afnoteret fra børsen i København. Det fremgår af en meddelelse fra konsortiet, der netop har sikret sig 88 pct. af aktiekapitalen i TDC på baggrund af et købstilbud på 50,25 kr. per aktie.

Konsortie-kvartetten, bestående af de danske pensionskasser ATP, PFA, PKA og den australske investeringsbank Macquarie, er siden udløbet af købstilbuddet kommet i kontakt med en yderligere en række investorer, der fortsat er interesserede i at sælge deres aktier i TDC på samme vilkår, som i det oprindelige tilbud.

»Som følge heraf har tilbudsgiver indgået i dialog med en række investorer, hvilket kan resultere i, at tilbudsgiver kommer i besiddelse af mere end 90 pct. af alle udestående aktier og stemmerettigheder i TDC.«

»Sker dette har tilbudsgiver efter gennemførelse af tilbuddet til hensigt at iværksætte en tvangsindløsning af aktier ejet af resterende minoritetsaktionærer samt at foranledige, at TDC anmoder om at blive afnoteret,« hedder det i meddelelsen.

På nuværende tidspunkt har konsortiet på baggrund af dialogen med de tilbageværende aktionærer fået accept fra yderligere 3.482.785 aktier. Når de aktier medregnes når konsortiet op på 88,5 pct. af aktiekapitalen og stemmerne.

HSBC vil bruge kunstig intelligens i kamp mod svindel

767956228.jpg Den britiske bank HSBC vil fremover bruge kunstig intelligens-teknologi for bedre at kunne opdage svindel, hvidvask og finansiering af terror.

Den britiske bank HSBC vil fremover bruge kunstig intelligens-teknologi for bedre at kunne opdage svindel, hvidvask og finansiering af terror.

Det skriver Financial Times.

HSBC, der er Europas største bank, vil, i samarbejde med softwareudvikleren Quantexa, integrere kunstig intelligens i sine systemer, der skal sammenligne forbrugernes transaktioner med offentligt tilgængelig data, i et forsøg på at udpege mistænkelig adfærd.

Initiativet kommer, efter at storbanken gennem det sidste årti er blevet straffet med bøder i milliardklassen for ikke at stoppe finansiering af illegale aktiviteter.

Integrationen af kunstig intelligens-teknologi har til formål at spare HSBC for penge. Ifølge en undersøgelse, foretaget af det britiske selskab Financial Conduct Authority, bruger britiske banker 5 mia. pund (42,7 mia. kr.) om året på at bekæmpe kriminelle finansaktiviteter.

Andre banker, heriblandt Danske Bank, har også indgået samarbejde med softwareudviklere for bedre at kunne overvåge kriminelle aktiviteter.