Windows 10: De bedste tips

De bedste tips til Windows 10

Få masser af gode tips til Windows 10 på tablet, bærbar og stationær pc.

Windows 10: De bedste tips

Beskyt computeren med en adgangskode, ryd op på din harddisk og få hjælp til at skifte temaet. Find masser af gode, gratis tips til Windows 10 i den stribe af artikler, som vi har samlet her.

Siden 29. juli 2015 har pc-brugere over hele verden haft mulighed for at køre Microsofts seneste udgave af Windows: Windows 10. Styresystemet fik en særdeles varm modtagelse, og adskillige millioner tog imod tilbuddet om at opgradere gratis fra Windows 7 eller 8.

De nyeste tal viser, at over 400 millioner enheder kører Windows 10, der allerede har fået en større opdatering i løbet af efteråret 2016. Selv for dem, der installerede Windows 10 på lanceringsdagen, kan der være uopdagede funktioner.

Herunder har vi samlet gratis, smarte tips og vejledninger til funktionerne i Windows 10, så du blandt andet kan få hjælp til at sætte en kode på computeren eller forlænge batteritiden på din bærbare computer.

Gør Windows 10 sikkert med en personlig adgangskode.

© Microsoft

Sæt adgangskode på din pc

Har du en lokal brugerprofil på din pc, bør du sørge for, at den er beskyttet med en adgangskode. Der er flere forskellige slags at vælge mellem.

Sådan får du en adgangskode på din PC

  1. Åbn startmenuen, og klik på det grå brugerikon i venstre side af startmenuen. Klik derefter på Skift kontoindstillinger.
  2. Klik på menupunktet Indstillinger for logon, som du finder i venstre side af vinduet. Vi vælger en helt almindelig adgangskode med bogstaver og tal ved at klikke på den øverste knap Tilføj.
  3. I feltet ved Ny adgangskode angiver du den ønskede adgangskode, gentager den og skriver eventuelt et tip til at huske koden i det nederste felt. Klik på Næste.

Windows 10: Opdater en driver

Er der problemer med noget af dit udstyr (fx en mus), kan det skyldes, at du skal opdatere driveren. Funktionen ligger relativt dybt i indstillingsmenuerne under Enhedshåndtering.

1 Åbn startmenuen, og klik på Indstillinger. I menuen klikker du efterfølgende på Enheder.

2 I bunden af enhedsmenuen klikker du på Enhedshåndtering.

3 Find den enhed, du vil opdatere driveren til, højreklik på den, og vælg Opdater driversoftware …

4 Klik nu på Søg automatisk efter opdateret driversoftware, og følg derefter guiden.

16 smarte tastaturgenveje

Spar tid ved computeren med 16 af de bedste tastaturgenveje til Windows 10.

Ctrl + C – Kopier det markerede

Ctrl + X – Klip det markerede

Ctrl + V – Indsæt det markerede

Ctrl + Z – Fortryd handling

Alt + Tab – Skift mellem åbne programmer

Alt + F4 – Luk det aktive vindue

Windows-tast + L – Lås din pc

Windows-tast + D – Gem/åbn alle dine vinduer

Windows-tast + A – Åbn Handlingscenter

Windows-tast + S – Åbn Søgning

Windows-tast + Tab – Åbn opgavevisning

Windows-tast + Ctrl + D – Tilføj virtuelt skrivebord

Windows-tast + Ctrl + F4 – Luk det aktive virtuelle skrivebord

Windows-tast + Højrepil/Venstrepil – Flyt vinduer til højre/venstre på skærmen

Windows-tast + Pil-op/pil-ned – Flyt vinduer op/ned på skærmen

Windows-tast + Ctrl + Højrepil/venstrepil – Skift mellem virtuelle skriveborde

Hvorfor skal Windows bare se ud, som det gør? Det er både nemt og hurtigt at skræddersy udseendet, så det bliver, som du ønsker – og mulighederne er næsten uendelige.

Sådan skifter du temaet i Windows 10

Forandring fryder: Du kan let skifte tema på din Windows 10-computer, og ændringerne gør en verden til forskel.

  1. Klik på startknappen, og vælg punktet Indstillinger.
  2. Klik på Personlig tilpasning.
  3. Nu åbnes et nyt vindue, hvor du kan tilpasse flere ting. Klik på fanen Temaer.
  4. I den efterfølgende oversigt skal du klikke på punktet Temaindstillinger.
  5. Under Windowsstandardtemaer kan du nu vælge mellem de temaer, der er indbygget i Windows 10. Klik på et tema for at vælge det.
  6. Er du ikke helt tilfreds med udvalget, kan du i stedet klikke på Hent flere temaer online for at hente et nyt tema fra Microsofts hjemmeside, hvor der er masser at vælge mellem.
  7. Nu åbner Windows automatisk Microsofts hjemmeside for dig. Klik på det tema, du ønsker at hente.
  8. I næste vindue klikker du på Download tema.
  9. Temaet bliver hentet til din computer. Typisk skal du nu klikke på en knap med en lille pil nederst i din browser for at åbne det.
  10. Derefter bliver dit tema ændret til det nye, du har hentet. Hvis du klikker på et af de andre temaer i oversigten (Trin 5), skifter temaet øjeblikkeligt.

Kæmper du med pladsmangel? Windows hjælper dig med at finde og fjerne de store filer.

Find ud af, hvad der fylder op på harddisken

Windows har en smart funktion, som gør det nemt at finde ud af, hvad der optager pladsen på din harddisk – her viser vi, hvordan du bruger funktionen.

Ryd op i rodet på din harddisk

Windows 10 byder på en smart og grafisk flot oversigt over de elementer, som optager plads på dine drev. Oversigten gør det desuden nemt at rydde op, for du kan ganske præcist udpege de pladskrævende filer og programmer.

  1. Åbn først Indstillinger og klik på det første punkt i menuen, System.
  2. På listen i venstre side klikker du nu på Lager, og så får du et overblik over computerens drev. Klik derefter på et af drevene for at se, hvad der optager plads.
  3. Computeren undersøger nu kort, hvor meget lagerplads de forskellige kategorier optager. Klik derefter på en af kategorierne for at få udspecificeret, hvilke mapper og filer som sluger pladsen på dit drev.

Vi hader alle det røde batteriikon, men med dette smarte trick ser du det heldigvis knap så ofte.

Luk de strømslugende programmer

Forlæng batteritiden på din bærbare computer ved at lukke de såkaldte baggrundsapps – her hjælper vi med at finde frem til dem, der sluger mest strøm.

Fra du tænder din pc, til du slukker den igen, er der en stribe programmer, som er delvist aktive – de såkaldte baggrunds-apps.

Disse apps bør du tage et nærmere kig på, for selv når du ikke bruger dem, trækker de veksler på pc’ens muskler og batterilevetid.

Du kan med andre ord presse lidt ekstra ud af din maskine, hvis du sørger for at lukke en række af programmerne.

Sådan lukker du de strømslugende programmer

  1. Åbn din startmenu og klik på Indstillinger og derefter på menupunktet med hængelåsen, Beskyttelse af personlige oplysninger.
  2. I venstre side ruller du ned og klikker på det sidste punkt, Baggrundsapps, hvorefter du får en komplet oversigt over alle de apps, der kører i baggrunden. De overflødige af slagsens slår du helt enkelt fra med et klik på den grønne knap.

Du behøver ikke kikkert for at se, hvad der sker i Windows, hvis du blot forstørrer teksten.

Få større tekster, ikoner og menuer

Windows 10 rummer en virkelig smart funktion, som lynhurtigt kan forstørre alle elementer på skærmen på én gang.

Gør du brug af dette trick, bliver elementerne ikke bare større og tydeligere at se, men også meget nemmere at ramme med musen.

  1. Højreklik et tilfældigt sted på Windows Skrivebord, og vælg Skærmindstillinger.
  2. Under Skift størrelsen af tekst, apps og andre elementer skal du flytte skyderen mod højre (placer musen ovenpå skyderen, klik og hold venstre museknap nede, og flyt musen mod højre). Du kan vælge mellem 100, 125 og 150 procent.

Windows 10 April 2018 Update: Hent den nye opdatering

Fra 30. april ligger Windows 10 April 2018 Update klar til at installere på din computer. Vi viser dig, hvordan du gør. Opdateringen indeholder blandt andet den spændende Stifinder-udvidelse Tidslinje.

Den længe ventede forårsopdatering til Windows 10, Windows 10 April 2018 Update, er nu endelig klar. Du kan installere den direkte fra Windows med få klik.

Den nye opdatering har koden 1803.

Sådan henter du Windows 10 April 2018 Update:

  1. Højreklik på startknappen, og vælg Indstillinger
  2. Vælg Opdatering og Sikkerhed
  3. Vælg Søg efter opdateringer
  4. Nu downloades “Funktionsopdatering til Windows 10, version 1803“. Det tager et stykke tid.
  5. Dernæst går installationen automatisk igang. Til sidst åbner et vindue, hvor du vælger mellem Vælg TidspunktPåmind mig Senere og Genstart nu.
  6. Klik på Genstart nu for at gennemføre opdateringen med det samme.

Opdateringen, som tidligere havde kodenavnene Redstone 4 og Spring Creators Update er den første store i år.

Du kan også vente, til opdateringen til Windows 10 kommer helt automatisk til din computer. Ifølge Microsoft bliver den automatiske opdatering rullet ud fra 8. maj.

Det forventes at næste opdatering fra Microsoft er klar til efteråret.

Er din pc klar til opdateringen?

Før du opdaterer til Windows 10 April 2018 Update bør du sikre din pc.

 

Hjemmegruppe fjernet fra Windows 10

Hjemmegruppe var en funktion, der lod alle hjemmets computere deles om filer og printere. Med kort varsel har Microsoft nu fjernet værktøjet fra Windows 10. Der er dog stadig rige muligheder for at dele filer i Windows.

Hvis du er en af de mange, der siden 30. april har installeret den store forårsopdatering Windows 10 April 2018 Update, har du måske opdaget en markant ændring i dit Windows.

Ud over de mange nye spændende funktioner i Windows 10, byder den nye version kaldes 1803 nemlig også på en slem skuffelse for de, der har været vant til at bruge værktøjet Hjemmegruppe. Værktøjet er nemlig fjernet.

Hjemmegruppe var et værktøj til hurtigt at dele filer og printere mellem flere pc’er, der er koblet på samme hjemmenetværk. Pc’erne kunne se hinanden i Stifinder, så man let havde adgang til de samme filer.

Microsoft argument for at fjerne værktøjet er, at filer alligevel deles i stor stil i tjenester på nettet som fx firmaets eget OneDrive.

Hvis du allerede deler mapper i en hjemmegruppe, vil disse stadig være tilgængelige på tværs af pc’er. Men det er ikke muligt at tilføje flere filer.

Læs også: De bedste tips til Windows 10 her

Sådan deler du filer uden Hjemmegruppe

Microsoft anbefaler, at du deler filer via tjenesten OneDrive eller via Del-fanebaldet i Stifinder.

  1. Marker den eller de filer, du vil dele. Klik på fanen Del, og vælg igen Del længst til højre i menubåndet.
  2. Nu vises en oversigt over de apps, som kan benyttes til at dele filen. Det kan fx være Skype, Mail eller Onenote.
  3. Vælg den ønskede app, og vælg dernæst den kontaktperson, som skal have adgang til filen. Hvis I sidder flere brugere på samme pc kan I desuden dele udvalgte filer via menupunktet Del med.

Bemærk, at Hjemmegruppe fortsat er en bestanddel af pc’er med ældre styresystemer som fx  Windows 7.

OBS! Microsofts beslutning om at fjerne Hjemmegruppe kom som en overraskelse. Også for os på Komputer for alles redaktion. I det kommende bladnr 9/2018 på side 64, vil du derfor finde en ærgerlig, ikke længere aktuel, omtale af netop Hjemmegruppe. Bladet var i allerede i trykken, da vi hørte om Microsofts skridt.

TDC dropper nu omstridt brevgebyr

KORT NYT: Brevgebyret, for analog post til kunderne fra TDC, bliver nu afskaffet, men sagen er ikke slut.

Fra den 1. juli 2018 vil TDC ikke længere opkræve et omstridt brevgebyr på 29 kroner, der blev indført i 2014.

Gebyret fjernes efter Forbrugerombudsmanden er gået ind i sagen, skriver Business.dk.

Selvom gebyret forsvinder har Forbrugerombudsmanden ikke henlagt sagen. TDC kan risikere, at skulle betale et trecifret millionbeløb tilbage til kunderne.

Gebyret blev indført for de kunder, som ikke ønskede at modtage alt kommunikation, og ikke kun regninger, digitalt fra TDC.

Ifølge Business.dk, der har kigget på kvartalsregnskabet for telekoncernen, kommunikerer TDC nu digitalt med 95 procent af kunderne.

Nu afventer TDC, samt kunderne, om sagen henlægges hos Forbrugerombudsmanden, og om teleselskabet pålægges en tilbagebetaling. En bøde kan også komme på tale.

Huawei P9 Lite opdateres nu til Wi-Fi Opkald og VoLTE

KORT NYT: Kunder med en Huawei P9 Lite i lommen kan nu benytte Wi-Fi Opkald og VoLTE.

P9 Lite Wi-Fi opkald

Wi-Fi Opkald og VoLTE er nu aktiveret på Huawei P9 Lite (Foto: MereMobil.dk)

Huawei har netop udsendt en opdatering, der aktiverer Wi-Fi Opkald og VoLTE på modellen Huawei P9 Lite.

Tilbage i august sidste år kom Huawei P10 med på disse funktioner. Samtidigt lovede Huawei, at de arbejde på en tilsvarende opdatering til P10 Lite. Og nu følger så P9 Lite.

I første omgang understøtter YouSee, Telenor og 3 funktionen på blandt andet P9 Lite. Telia forventes at komme på i løbet af sommeren, oplyser Huawei til MereMobil.dk.

Med Wi-Fi Opkald kan telefonsamtalerne transmitteres over ens lokale trådløse netværk (Wi-Fi) i stedet for mobilmasterne. Dette er en fordel for de mobilkunder, som bor et sted hvor mobildækningen indendørs er dårlig.

VoLTE muliggør transmission af mobilsamtaler som data i mobilnettet. Med VoLTE kan samtaler flyttes fra det lokale Wi-Fi over på mobilnettet, uden samtalen afbrydes.

Google klar med nye priser på harddisk i skyen

KORT NYT: Prisen for lagringsplads på blandt andet Google Drev og Google Fotos ændres. Se de nye priser her.

Google One er navnet på nye prisplaner for lagringsplads i skyen. Priserne kommer efter flere år uden nogle prisændringer.

Pladsen i Google On er gennemgående på tværs af Googles produkter som Gmail, Google Fotos, Google Drev osv.

Fremover vil alle stadig havde 15 GB gratis plads til lagring. Der kommer også en ny prisplan på 200 GB dataplads til 2.99 dollars om måneden. Det svarer omregnet til omkring 25 danske kroner. Planen på 200 GB fylder ind mellem den eksisterende 100 GB og 1 TB plan.

Planen med 1 TB udgår til fordel for 2 TB til samme pris som nu. Det vil sige 79 kroner per måned.

Konkurrenten Dropbox tilbyder lige nu 1 TB plads til samme pris.

LÆS OGSÅNu skifter Gmail design

Fremadrettet vil der også være prisplaner på 10, 20 og 30 TB lagringsplads, hvor priserne ikke ændres. Det skriver ExtremeTech.

Din nuværende prisplan i Google Drive opgraderes automatisk til Google One over de kommende måneder, oplyser Google.

Udrulningen begynder i USA, og bliver efterfølgende udrullet globalt.

Google har fornyeligt meldt ud, at der kommer