TradeDoubler site verification 2953273Archives for September 2018 | Computer & Development Services

Kobl din telefon på en printer og lad billederne komme til sin ret

Engang tog vi billeder med kameraer, hvor filmen skulle fremkaldes. Billederne kom efter fremkaldelsen tilbage, og sommetider blev man overrasket over, hvordan billederne tog sig ud i virkeligheden.

Sponsoreret artikel: Kobl din telefon på en printer og lad billederne komme til sin ret

Måske manglede bedstefar halvdelen af sin krop, eller også blev billederne meget mørkere, end man havde forventet. I dag forholder det sig heldigvis sådan, at vi nemt undgår disse ting, da vi nemt og hurtigt kan tage billeder med vores telefoner, der er udstyret med et godt kamera. Telefonerne bruges også flittigt til at tage billeder til sociale medier som Facebook, Instagram eller Snapchat. Det er tilmed nemt at tage billeder på ferier, hvor man ofte også har telefonen lige ved hånden, når man står foran en seværdighed. Men hvor ofte bliver disse billeder i virkeligheden set igennem og kommer de i overhovedet til sin ret i bagerst i kamerarullen?


Lad dine billeder komme til sin ret ved at printe dem ud

Du behøves faktisk ikke engang at uploade billederne til din computer for at udskrive dem. I dag findes der printere, der kan printe via Bluetooth, men også e-printere og app-printere, der tillader trådløs udskrivning gennem det trådløse netværk. For eksempel findes der Brother iPrint&Scan, Apple AirPrint og Google Cloud Print. Her skal du blot være opmærksom på, at din blæk- eller tonerpatron ikke er tom. Hvis dette er tilfældet, kan du nemt finde din blæk- eller tonerpatron her.

Printere med mulighed for at printe direkte fra mobilen

Her får du en liste over fem udvalgte printere, der tillader at printe direkte fra mobilen gennem den smarte teknologi via en app eller trådløst netværk. Der findes dog også flere andre printere med teknologien på markedet:

  • Brother DCP-J4120DW Inkjet 3-in-1 Duplex
  • HP Officejet 7110 WF ePrinter
  • Brother MFC-J6530DW Inkjet A3 4-in-1
  • Epson Expression Home XP-247
  • Epson Expression Home XP-345

Facebook og RED fremviser deres Manifold 3D VR kamera

Kameraet kan optage 360º video og styres når man bevæger sit hoved.

Facebook og RED fremviser deres Manifold 3D VR kamera

Facebook og RED er ved at udvikle et nyt 3D VR kamera ved navn Manifold, og de har nu til Oculus Connect 5, fremvist hvad vi kan forvente når det rammer markedet.

Manifold er formet som en bold, og har 16 kameraer med REDs Helium 8K-sensorer og 180º Schneider objektiver indbygget.

Resultatet er højkvalitets 360º video, der reagerer når man bevæger sit hoved. Det betyder bl.a. at man ikke er låst fast til én kameraposition når man ser videoen gennem et 6-graders VR-headset såsom det nye Oculus Quest headset.

Kontrol og lagring kan befinde sig op til 100 meter væk fra selve Manifold kameraet, så kameraet er yderst fleksibelt. Det er desuden muligt at kontrollere array’et fra en webbrowser eller smartenhed. Redigering skal foregå i værktøjer fra enten Adobe, Foundry eller OTOY.

Derudover er et developer kit på vej, så 3. parts processeringsværktøjer bliver mulige.

Facebook og RED har endnu ikke annonceret hvornår Manifold kommer i handlen.

Se en video der demonstrerer Manifold i aktion her:

https://www.facebook.com/Facebook360/videos/370097893531240/

Oculus lancerer nyt stand-alone VR-headset

Prisen for det nye Oculus Quest bliver $ 400 når det udkommer i foråret 2019.

Oculus lancerer nyt stand-alone VR-headset

 

Hos Oculus mener man at fremtiden for VR er stand-alone VR-headsets, dvs. headsets der ikke kræver at være forbundet med en PC eller en smartphone.

Det første stand-alone headset fra Oculus udkom for et par måneder siden, med navnet Oculus Go – et billigt smartphone-fri alternativ til Samsung Gear VR.

I dag til deres Oculus Connect 5 event har de afsløret Oculus Quest – der lover en oplevelse i stil med det kendte Rift headset, dog uden at kræve at være forbundet til en PC.

Quest er det første headset med Oculus Insight, der er en teknologi der muliggør enhedens “inside-out” tracking egenskaber. 4 ultravidvinkel sensorer på fronten af headset’et muliggør i samarbejde med trackingalgoritmer tracking i realtime.

Dette gør at Quest giver 6-graders frihed uden behov for eksterne sensorer.

Til sammenligning har Go kun 3-graders frihed, mens Rift har brug for diverse eksterne sensorer for at opnå samme head-tracking egenskaber.

Insight har været under udvikling i over 2 år under navnet Project Santa Cruz.

Touch controllerne for Quest ser identiske ud med dem vi kender fra Rift, men er formet mere som dem vi kender vi fra HTC Vive.

Quest kommer ikke med indbyggede hovedtelefoner, men bruger i stedet spatial audio for at føre lyd direkte ind i ørerne på brugeren. Der er dog mulighed for at tilkoble sine egne hovedtelefoner hvis man finder det nødvendigt.

For at undgå at brugeren vader ind i ting, har Oculus indbygget deres Guardian teknologi, der lader en opsætte virtuelle forhindringer. Derudover har nogen spil en mulighed for mixed reality, så omgivelserne tegnes på en simpel måde, og man således bliver fri for at tage headsettet af for at se hvad der sker i den virkelige verden.

Opløsningen for hvert øje er på 1600×1440 pixels. Rift-titler er dog ikke umiddelbart kompatible med Quest, men Oculus lover at det er nemt for udviklerne at tilpasse deres titler til Quest, der udkommer sammen med 50 titler i foråret 2019. Prisen for 64 GB versionen bliver $ 400, hvilket herhjemme nok bliver i omegnen af DKK 3000,-.

Fakta: I 20 år har vi fundet viden på Google

Når vi i Danmark søger viden på Google, vil vi have skræddersyede svar med det samme.

“Hvad skal jeg give mine kæreste i julegave?” og “Hvordan bliver vejret i morgen?”. Det er spørgsmål som disse, vi forbrugere her i landet benytter Googles søgemaskine til at finde svar på.

Siden 1998 har det været muligt at stille spørgsmål og få viden på søgemaskinen. I dag bruger vi særligt muligheden til at lede efter de bedste og billigste produkter og aktiviteter.

  • På verdensplan bliver der foretaget i omegnen af 100 milliarder søgninger på Google hver måned.
  • 15 procent af alle søgninger hver dag er nye.
  • Mere end halvdelen af alle søgninger sker fra mobiltelefoner og tablets.
  • Det forventes desuden, at over halvdelen af alle søgninger i USA i 2020 vil være talesøgninger. Det vil sige, at brugeren bruger stemmen til eksempelvis at stille et spørgsmål.
  • I 2017 blev der lavet omkring 2400 forbedringer af algoritmerne i Googles søgemaskine.
  • I 2008 godkendte Dansk Sprognævn udtrykket “at google”, som senere blev et officielt dansk ord, da det blev optaget som et verbum i Den Danske Ordbog.
  • Googles søgemaskine er tilgængelig på over 150 sprog.
  • Den gennemsnitlige responstid på Google er et kvart sekund. Et gennemsnitligt blink med øjnene er en tiendedel af et sekund.

TEST: Corsair T2 Road Warrior gamingstol

Sæt dig godt til rette, for i dag skal vi se på Corsairs nyeste bud på en gaming stol, med et racing inspireret design, anno 2018. Stolen har fået det mundrette navn Corsair T2 Road Warrior, og kan prale af en kapacitet på op til 136 kg, en solid aluminiumsramme i stolen, justerbart sæde, ryglæn og armlæn, samt et frækt design med masser af fart på.

skrivebord_corsair_t2_road_warrior_tweak_dk

Det er ikke lang tid siden vi havde Corsairs første gaming stol forbi til en test, hvor den fik mange pæne ord med på vejen. Og det er mange af de samme ting vi vil fokusere på i dag, for Corsair har formået at bygge videre på et godt koncept, fornyet og forbedret på det.

Men inden at vi kommer alt for godt i gang, skal vi starte med at se på indpakningen af stolen. Den kommer i en stor kasse, som vejer på den anden side af 25 kg, og selve stolen vejer 24,5 kg. På forsiden finder vi et billede af T2 Road Warrior, og på den ene side en anmærkning om at man bør være mindst to personer til at løfte kassen.

 

 

Indhold i kassen:

  • Corsair T2 Road Warrior Gaming stol
  • Rygmodul
  • Siddemodul
  • Armlæn
  • Gaspatron
  • Fod
  • Instruktionsvejledning
  • Tilbehør til at samle stolen

indhold__corsair_t2_road_warrior_tweak_dk

 

Corsair T2 Road Warrior har en lang række af features, og noget af det man skal lægge mærke til, er at den kan klare op til 136 kg, samt de justerbare 4D armlæn, så man kan undgå mælkesyre i armene ved at få støtte, hvis man sidder i stolen en hel dag, til en intens omgang gaming+.

 

Specifikationer:

  • Sædeskum: Koldskum (Polyurethan)
  • Sædeskum densitet: 50kg/m³
  • Farve: Sort/hvid
  • Ramme: Metal
  • Overflademateriale på sæde: PU læder
  • Overflademateriale på ryglæn: 3D PVC-læder
  • Armlæn type: 4D (op/ned, venstre/højre, frem/tilbage, drej)
  • Armlæn størrelse: 26 cm x 10 cm x 2,65 cm
  • Justerbar tilt-vinkel på sæde: 0-17°
  • Tilt lås: Ja
  • Gas lift klasse: 4
  • Gas lift højde: 85 mm løftehøjde
  • Justerbar ryglæn vinkel: 90-170°
  • Maximum sædehøjde: 60 cm
  • Minimum sædehøjde: 51,5 cm
  • Maximum armlæn højde: 38 cm
  • Minimum armlæn højde 28 cm
  • Ryglæn højde: 88 cm
  • Ryglæn skulder bredde: 50 cm
  • Sædestørrelse: 50 cm x 56 cm
  • Vægt: 24,5 kg
  • Bæreevne: 136 kg
  • Justerbar lændepude: Ja
  • Justerbar nakkepude: Ja
  • Base materiale: aluminium
  • Hjulstørrelse: 75 mm med kuglelejer
  • Hjul materiale: Polyurethan

features_1_corsair_t2_road_warrior_tweak_dk

 

 

Design:
I kassen finder vi alle delene til at samle T2 Road Warrior. Det er et mix af metal, plastik, koldskum for optimal komfort og PU læder, som ankommer i en mere eller mindre samlede dele. Kassen som Corsairs T2 Road Warrior ankommer i er rigtig stor kasse, og det er for det første på grund af den høje vægt, men også på grund af den store størrelse. Road Warrior er en stor stol. Og som man kan se af billederne og teksten længere oppe, har vi modtaget stolen i et sort/hvidt farvetema. Der er i alt fem forskellige farvekombinationer at vælge imellem, så der er noget for enhver smag.

 

corsair_t2_road_warrior_gaming_tweak_dk

 

Alt i kassen er beskyttet med skum, så ingen dele risikerer at gå i stykker eller få ridser under transporten. Stolen kommer selvfølgelig i mindre dele, som skal samles inden man kan tage det i brug. Udover at finde delene til stolen i kassen, er der selvfølgelig værktøj til at samle stolen, samt en vejledning til at samle din T2 Road Warrior stol. Den består primært af piktogrammer som fint viser hvordan T2 stolen skal samles. Alt i alt, skal man blot samle hjulbasen, skrue den på sædet, og så montere ryglænet på sædet bagefter. Det tager 20-30 minutter fra start til slut, hvis du ikke sidder med ti tommelfingre. Hjulene klikkes på stjernen i aluminium i bunden, mens resten af stolen skal skrues sammen med den medfølgende unbrakonøgle.

 

hjulbase_corsair_t2_road_warrior_tweak_dk

 

Som det ses på billederne, er en af de mest prominente features armlænene, som er 4D armlæn, hvilket betyder at de kan justeres op/ned, venstre/højre, frem/tilbage, og drejes. Det er en super lækker feature, som vi kommer mere ind på i selve testen. Hjulene på T2 Road Warrior er en anden feature i fokus, og de er lavet af polyurethan, og minder om inline-rulleskøjtehjul i god kvalitet – og så ruller de virkelig godt, uden at larme og lave grimme mærker i gulvet.

 

hjul_corsair_t2_road_warrior_tweak_dk

 

Under sædet finder vi en arm der går ud til højre, som er pumpen til stemplet, samt en arm til venstre som styrer vippefunktion ves stolen. På sædet kan man montere en lændestøtte, og en nakkestøtte, som spændes fast bag på stolens ryg, som det ses af billederne herunder.

 

ryglaen_corsair_t2_road_warrior_tweak_dk

 

Designet af T2 Road Warrior minder utrolig meget om de talløse andre gamerstole på markedet, og deres eget design fra sidste år, på deres T1 gaming stol. Designet er præget af syninger på sæde og ryglæn, samt et Corsair logo i toppen af ryglænet, bagved nakkepuden. På bagsiden finder vi også et logo, samt lynlåse der løber ned langs begge sider på ryggen.

 

back_2_corsair_t2_road_warrior_tweak_dk

 

logo_corsair_t2_road_warrior_tweak_dk

 

Ned langs ryglænet og sædet løber en hvid stribe, med accenter der minder om kulfiber, og et flot designet mønster. Det passer godt sammen med armlænene i plastik, der har fået et flot udseende af kulfiber. For at justere på disse armlæn, er der tre knapper på armlænene. Den ene knap findes ved tommelfingrene når armene er på armlænet, og bruges til at justere armlænet frem eller tilbage. Den anden knap findes på indersiden af armlænet og kan justere armlænet ind og ud, og den tredje knap kan bruges til at justere højden af armlænet. Sidst, men ikke mindst, så kan man justere vinklen på armlænet ved at dreje på det. Det klikker på plads i forskellige vinkler, og det er let at justere til ens personlige præference.

 

armlaen_4_corsair_t2_road_warrior_tweak_dk

 

Den sidste funktion vi endnu ikke har kastet blikket mod, er muligheden for at justere ryglænet, hvilket gøres ved at trække i håndtaget i højre side, hvor ryglæn og sæde møder hinanden. Ryglænet kan ligges helt ned, og kan dermed justeres varieret, i en vinkel mellem 90 – 170 grader. Der er derfor meget stor frihed i forhold til at justere stolen så den får den helt rigtige ergonomi, som passer netop dig. Som prikken over i’et, er der de to puder, lændestøtten og nakkestøtten, som monteres ved at klikke de elastiske bånd fast bag ved stolen. De bliver dermed også meget lette at justere

 

back_corsair_t2_road_warrior_tweak_dk

 

Test:
Vi starter udefra, og bevæger os ned i detaljerne i dagens test. Der er tale om en stol i rigtig lækker kvalitet. Den er superlækker at sidde i. En af grundene til dette er konstruktionen. Som tidligere nævnt har stolen en samlet vægt på intet mindre end 24,5 kg. Foden er lavet i stål, men et par af de bedste hjul undertegnede nogensinde har set på en kontor- og gamingstol. Hjulene er monteret på kuglelejer, og er lavet i polyurethan, som mest af alt minder om et par lækre gummihjul til et par dyre inline rulleskøjter. Hjulene larmer ikke når man kører henover gulvfladen, hvad end der er tale om hårdt gulv, eller gulvtæppe. Og så sætter de heller ikke mærker. Kæmpe plus i min bog.

 

 

Sædet og ryglænet er betrukket med kunstlæder, og selvom vi ser bort fra de fede detaljer i betrækket, er man ikke i tvivl om at det er kvalitetsmaterialer man sidder på. Skummet i sædet har en hårdhed der er velegnet til at sidde på, i mange og lange sessioner. De to puder er meget lette at flytte rundt med, ved at hive lidt i elastikbåndene der holder dem på plads, og hvis det er helt uønsket, kan de let afmonteres. Som rosinen i pølseenden, er der de to 4D armlæn, som er en superlækker feature, jeg har lært at sætte meget pris på i testperioden. Det er intuitivt at justere armlænene i hvilken som helst retning der er tale om, ved at bruge de tre knapper på hvert armlæn. Og så er de yderst behagelige i brug, når man har fået justeret dem korrekt.

 

 

armlaen_3_corsair_t2_road_warrior_tweak_dk

 

Og det er i virkeligheden den vigtigste del, når der er tale om en gamingstol, ergonomien. Jeg har personligt nydt rigtig godt af indstillingsmulighederne, og fundet en perfekt vinkel på ryglænet, en passende højde og afstand på armlænet, og en perfekt hældning på sædet. Lændepuden er jeg specielt blevet glad for, da den kan holde til en del mere tryk, end de puder jeg er vant til at se. Den bliver ikke flad hvis jeg stirrer ondt på den, og den holder formen, og dermed funktionen. Skal jeg anbefale en helt særlig feature ved Road Warrior stolen, så er det ikke armlænene, hjulene eller byggekvaliteten, men den virkelig gode lændepude som Corsair har lanceret med stolen. Den er bedre end hvad jeg tidligere har oplevet, og har derfor en betydelig bedre komfort. Og det skal man bestemt ikke kimse af!

 

 

Overordnet set, så er Corsairs T2 Road Warrior mere end den gennemsnitlige gamerstol vi tester, men den har også et prisskilt der matcher kvaliteten. Min personlige mening, er at Road Warrior er prisen værd, dels på grund af mulighederne for at justere stolen, men i høj grad på grund af den ekstremt gode lændestøtte, samt de gode 4D armlæn, som er blandt de bedste på markedet. Helt grundlæggende, så er siddekomforten helt i top.

 

 

Pris:
Corsair T2 Road Warrior kan findes på PriceRunner.dk til en pris på 2290,00.- DKK inklusive fragt. Dette er mange penge for en kontorstol, men på den anden side får du også hvad du betaler for. Vil du gerne læse mere om T2 Road Warrior eller andre Corsair produkter, kan du klikke på banneret herunder.

 

Corsair_T1_Race_Gaming_Stol_tweak_dk_1

 

Konklusion:
Corsair T2 Road Warrior. Det er et produktnavn der bærer en hvis forventning med sig. Det er for det første, på grund af Corsair, som er kendt for den gode kvalitet, men også det lidt mere frygtindgydende navn, Road Warrior. Det trækker selvfølgelig paralleller til racer-designet af sædet, som efterhånden er ved at være et ret generisk design, men efter undertegnedes mening, kan man også let sammenligne det med en anden Road Warrior, Mad Max. Og det er ikke helt forkert at forbinde de to, stol og fiktiv badass. T2 Road Warrior er en fantastisk stol, i nær perfekt konstruktion og byggekvalitet. Jeg er ikke i tvivl om at navnebror Mad Max, sagtens kunne finde på at rive en T2 stol frem som hans foretrukne sæde i postapokalypsen.

 

Det er altid med stor forventning at vi tester produkter fra Corsair, specielt med tanke på den varme modtagelse som T1 stolen fik i sin tid. Der er ingen tvivl om at Corsair har bygget videre på deres tidligere erfaring, og forbedret på de ting der haltede lidt bagefter. Resultatet er en stol som er den mest ergonomiske gamingstol som undertegnede har regeret de virtuelle slagmarker fra, og fuldt ud på højde med en rigtig god ergonomisk kontorstol. Udseendet, såvel som byggekvaliteten er der ikke en finger at sætte på.

 

Designet er generisk, og som vi er blevet forvænt med hos gamingstole, med mulighed for at vælge fem forskellige farvetemaer, både de mere gaming-orienterede skrigende farver, men også som i dagens test, med en mere afbalanceret og voksen gaming stol. Sammen med carbon-looket på ryglænet og armlænene er det svært ikke at se en smuk stol. Armlænene er eksemplariske, både i kvalitet, og justeringsmuligheder, og lændestøtten er formidabel. Det er lang tid siden jeg sidst har siddet i en gamingstol med samme støtte over lange perioder, og det gør den meget velegnet til længere gamingsessioner.

 

Det tager knap 30 minutter at samle T2 Road Warrior, og jeg vil gå så langt som til at sige, at man sagtens kan samle stolen uden en brugervejledning. Med en gaspatron der kan klare op til 136 kg, er stolen dækket rigtig godt ind, og bør derfor passe til størstedelen af os gamere.

 

Vi runder dagens test af Corsair T2 Road Warrior af med en score på 9,5 ud af 10 og en Great Product award, for en virkelig lækker gamingstol, der imponerer på rigtig mange parametre, mest af alt på komforten. Skal jeg pege på et enkelt sted som Corsair kan forbedre, er det prisen. Den er høj, også selvom man får en af de bedste gamingstole på markedet. Jeg synes personligt at prisen matcher kvaliteten, men den gør også at T2 er lidt uden for det gennemsnitlige gamingsegment. Jeg glæder mig til at ser hvad næste års T3 kan

PHOTOKINA: Fujifilm lancerer 2 nye mellemformat kameraer

Til Photokina i år har vi set en række nye fullframe (35mm) kamerahuse, men Fujifilm et gået et skridt videre og har lanceret 2 nye mellemformat huse.

Mellemformat dækker over sensorstørrelser der er større end 35mm men mindre end storformat (4 x 5 tommer). Fujifilms sensorstørrelser er således på 43,8 x 32,9 mm.

De 2 nye modeller er hhv. GFX-50R og GFX-100. Sidstnævnte udkommer dog først i 2019, og udover det skyder i 100 MPixels, kan levere 4K video og har stabilisering i kamerahuset, er der ikke yderligere specifikationer ude. Prisen bliver $ 10.000 på det amerikanske marked, hvilket vi herhjemme nok skal forvente bliver omkring 75.000 kroner.

Fujifilm lancerede GFX-50S i 2016, og den nye GFX-50R er en billigere udgave af denne.

Den nye GFX-50R skyder fortsat i 51,4 MPixels, og ligner designmæssigt set deres mere kompakte X-E3.

Kamerahuset er lavet af magnesium og er vejrforseglet samt støvtæt, mens OLED-søgeren giver 0,77x forstørrelse med en opløsning på 3,69 MPixels. Modsat søgeren på 50S kan den ikke fjernes, men er derimod indbygget i kamerahuset.

En ny feature er BlueTooth, der muliggør at parre GFX-50R med en smartphone eller tablet. Funktionen er beregnet på at man hurtigt kan overføre billeder fra kameraet til sin smartenhed.

Fælles med forgængeren 50S er wifi, dual UHS-II kortslot, tilt touchskærm og ISO 100-12.800 (50-102.400 i extended).

Kontinuerlig (burst mode) leverer 3 fps, mens batteriet er sat til at holde til 400 skud. Video leveres ved 1080p (fullHD) og 30 fps, mens x-sync (lukkertidssynkronisering med blitz) er på 1/125s. Således henvender kameraet sig primært til folk der skyder model- og portrætbilleder, landskaber, arkitektur, makro og andre situationer hvor man prioriterer detaljegrad og opløsning henover hastighed.

Vægten er på 775g mens prisen er $ 4.500 i USA. Kameraet kan købes fra november i år.

Intel går tilbage til 22nm for nye Chipset til adresse fremstilling

Intel-Chipset

Intels fremstilling mangel har tvunget selskabet til at få kreative i hvordan det nærmer sig problemet – og tage nogle usædvanlige skridt at løse. Historisk, Intels tick-tock kadence saw virksomheden flytter til en førende node for sin top-ende CPU’er, så på et senere tidspunkt, overgang dens bundkort chipsæt til den nye produktion standard samt. Præcis hvornår det skete har varieret med produkt generationer, men det har ikke været usædvanlige for Intel flytte chipsæt til en node, som det ramped op en anden. Under dette skema, bør chipsæt har flyttet til 14nm som 10nm ramped op.

Men 10nm ikke rampe og plejer indtil Q4 2019. Og som et resultat, Intel føler sig klemt fra fremstilling mangel, i det mindste i en del. Paul Alcorn Toms hardware rapporterer, at selskabet har faktisk flyttet nogle chipset produktion tilbage til 22nm i et meget usædvanligt skridt. Den nye H310C chipset er bygget på 22nm teknologi i stedet for 14nm (THG er også bekræftet at hardwaren er bygget af Intel, ikke TSMC).

H310C chipset er nyt spin på eksisterende silicium hvis overskrift funktion er dets forventede understøttelse af Windows 7. Som Anandtech detaljeret i begyndelsen af August, H310C (også mærkevarer som H310 R2.0) sender med Windows 7 drivere til Intel nøgleteknologier som Intel Management Engine, Rapid Storage Technology, SATA og USB 3.0 drivere — men ikke skærmkortdrivere, underligt nok. H310C er en budget chipset og understøtter ikke kapaciteter som PCIe 3.0 eller USB 3.1 Gen 2, begrænse sin appel til entusiaster.

Den nye H310C. Billede af Mydrivers.com

Den nye H310C er fysisk større end gammelt, med 14nm chip måler 8,5 mm x 6,5 mm og den 22nm variant måling 10 mm x 7 mm. Den nye respin forventes at erstatte de ældre chip på den nyere proces (forvirrende, jeg kender) til sidst. Det er ikke klart, hvor udbredt dette skridt er, eller hvis Intel vil træffe lignende foranstaltninger med andre chipsæt, det bygger. Intel har aldrig erklæret, hvor meget af sin fabriksgulvet er afsat til fremstilling af specifik hardware, men chipset fremstilling bør være en relativt lille procentdel af den samlede sammenlignet med CPU’er, navnlig i betragtning af størrelsen af nogle af Intels største CPU-kerner.

En ting at huske er, at disse planer ville have været indført måneder siden. Nyheder kan være nye, men tidslinjen er ikke — det har altid været en del af Intel’s plan om at beskæftige sig med sin egen 14nm kapacitetsmangel i betragtning hvor lang tid det tager for at rampe en del på en anden node. Vi har set rapporter at selskabets 14nm spørgsmål kunne nedbringe samlede PC forsendelser med 5-7 procent ved udgangen af året, udslette enhver foreløbig gevinster den Datamaskine industri måske har indsendt dette år for første gang siden 2011.

Derfor skal du sikre netværk og router

Du lader døren stå åben for it-kriminelle, som kan kigge med i din computer eller bruge dit internet, hvis du ikke sikrer dit netværk.

Brug et password til routeren, som er avanceret, unikt og uforudsigeligt. Foto: Thomas Borberg
Brug et password til routeren, som er avanceret, unikt og uforudsigeligt. Foto: Thomas Borberg

Få ting kan gå en på nerverne som dårligt internet.

Og hvad end familiens internet bruges til film, spil eller arbejde, skal nettet helst være hurtigt, stabilt og let at tilgå.

Men faktisk er det mindst lige så vigtigt, at netværket er sikret. Men det glemmer en del af os at tænke over, vurderer eksperter.

– Det er noget, hvor man tager alt for let på tingene. Og det er ikke noget, folk tænker over eller bekymrer sig om generelt, siger John G. Pedersen, der er chefredaktør for tech-sitet meremobil.dk.

Han vurderer, at mange hjemmenetværk ikke er sikret tilstrækkeligt. Og på den måde er de sårbare over for virus, hackere og andre ubudne gæster.

Det bakkes op af Forsvarets Center for Cybersikkerhed, som senest i juni advarede om, at flere private routere havde vist sig at være sårbare over for angreb. Angreb, hvor hackerne eksempelvis kan afbryde routeren, bryde ind i computeren eller kigge med i alt, hvad du foretager dig.

– Jeg vil sige, at der er rigtigt mange, som kan være i farezonen. Og jeg vil klart opfordre til, at man får kigget på det eller får en it-kyndig ven til det, siger John G. Pedersen.

En svaghed kan også være selve routeren, forklarer Mikkel William Nielsen, som er projektleder ved Test og Analyse hos Forbrugerrådet Tænk.

– Noget, man måske ikke tænker over, er, at de her routere faktisk godt kan blive hacket. Det har der også været eksempler på, siger han.

En faldgrube kan også være, at du bare beholder den standardkode, produkterne bliver leveret med. Disse login kan nemlig let findes via nettet, oplyser Center for Cybersikkerhed.

Det samme gælder forudsigelige kodeord. Via såkaldte “ordbogsangreb” og “brute force”-angreb kan hackeren nemlig i månedsvis afprøve populære passwords til dit netværk, mens du selv er intetanende, oplyser centret.

Guide: Stram sikkerheden op

I værste fald kan det betyde, at kriminelle får frit spil til at kigge med i din computer eller benytte sig af dit internet, forklarer John G. Pedersen.

Det kan være kriminelle, som vil tappe din netbank, men det kan også være personer, som svindler, distribuerer børneporno eller begår virksomhedsindbrud.

– De kan dække sig under at være på en anden persons wi-fi og dermed gøre det vanskeligere at spore for myndighederne, siger John G. Pedersen og fortsætter:

– Og du er jo ikke interesseret i pludselig at blive stillet til ansvar for, at der er blevet sendt sådan nogle ting via din forbindelse, siger han.

 

 

Ekspert: WWW vil ikke eksistere i 2028

Ifølge tidligere Google-boss vil Kinas ønske om kontrol betyde, at der bliver to forskellige internet inden for et årti.

USA har tidligere været bekymret for Kinas indkøb af avanceret teknologi med henblik på en indenlandsk oprustning. Arkivfoto: AP
USA har tidligere været bekymret for Kinas indkøb af avanceret teknologi med henblik på en indenlandsk oprustning. Arkivfoto: AP

Den 63-årige tidligere direktør og bestyrelsesformand for Google, Eric Schmidt, er ikke optimistisk i forhold til sit syn på fremtiden for World Wide Web.

Han mener, at Kinas censur og ønske om kontrol med online-indhold er uforeneligt med det vestlige ideal om et demokratisk internet, skriver Daily Mail.

Derfor ser han fremtidens internet opdelt i to: Et kinesisk reguleret og et vestligt internet, præget af USA. Dermed vil verdens online-kommunikation snart få to forskellige udtryk.

Schmidt ser imidlertid ikke fremtidens kontrollerede web som en hæmsko for vækst i Kina. Tværtimod vurderer han, at markedet for varer og tjenester vil vokse eksponentielt her.

Den tidligere Google-chef ser på den anden side en stor risiko ved Kina og Ruslands fremtrædende positioner inden for kunstig intelligens. Han ser endda en risiko for, disse lande kan få et verdensherredømme, hvis de anvender deres it-kompetencer militært.

»Det er meget, meget vigtigt, at Vesten får tilført flere ressourcer til it-basisforskning for at undgå ovenstående scenarie,« pointerer Eric Schmidt.

 

Sony lancerer PlayStation Classic

Den nye retro konsol med 20 indbyggede spil

Sony har lanceret en miniature udgave af den første PlayStation. Den nye retro konsol er 45% mindre end den originale, og kommer med 2 originale controllers fra før analoge sticks kom til. PlayStation Classic kommer med 20 spil indbygget, men ser ikke ud til at kunne udvide repertoiret med nye spil.

Blandt de bekræftede spil er Final Fantasy VII, Jumping Flash, Ridge Racer type 4, Tekken 3 og Wild Arms.

PlayStation Classic udkommer den 3. december i år til en pris på $ 100,- hvilket herhjemme nok bliver omkring 750 kroner.