Trods bestikkelsesdom: Staten dropper ikke Atea

atea

Kammeradvokaten vurderer, at der ikke er belæg for at ophæve statens indgåede kontrakter med IT-selskabet Atea, der i juni blev dømt for bestikkelse. Innovationsministeren havde håbet på et andet resultat. Det skriver Ritzau.

Kammeradvokaten har siden bestikkelsesdommen i slutningen af juni gransket, hvorvidt der var grundlag for, at staten kunne ophæve sine eksisterende kontrakter med Atea, men det er der altså ikke fundet grundlag for at gøre.

Kammeradvokaten er ligeledes kommet frem til, at man ikke kan udelukke Atea fra kommende udbud. Det oplyser innovationsminister Sophie Løhde (V) i en mail til Ritzau.

Her giver hun også udtryk for, at hun havde håbet på et andet resultat. Hun havde gerne set, at de nuværende kontrakter var blevet droppet.

»Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne havde set, at vi kunne annullere de store fællesstatslige kontrakter med Atea, og at vi kunne se bort fra virksomheden, når vi udbyder nye opgaver. Det anbefaler Kammeradvokaten imidlertid ikke efter nøje at have gennemgået vores kontrakter og Ateas meget omfattende redegørelse. Det tager jeg naturligvis til efterretning,« skriver hun ifølge Ritzau.

Det offentlige stoppede handlen med Atea

Da dommen faldt i juni 2018, stoppede SKI arbejdet med nye indkøbsaftaler, hvor Atea kunne komme i spil. Samtidig henstillede SKI og Moderniseringsstyrelsen til, at det offentlige stoppede handlen med Atea på eksisterende indkøbsaftaler, så der blev tid til at granske, om dommen skulle have yderligere konsekvenser.

Her er dommene i Atea-sagen

Efter næsten 40 retsmøder afsagde Retten i Glostrup onsdag 27. juni følgende domme:

Atea får ti mio. kr. i bøde
Claus Hougesen, tidl. koncernchef i Atea, får ti måneders fængsel, heraf syv måneder betinget.
Peter Trans, tidl. koncerndirektør i Atea, får otte måneders fængsel, heraf fem måneder betinget.
Carsten Ritzau, tidl. salgsdirektør i Atea, får otte måneders fængsel, heraf fem måneder betinget.
Per Juul Andersen, tidl. salgschef i Atea, får et års ubetinget fængsel.
René Clausen, tidl. IT-driftschef i Region Sjælland, får et år og seks måneders ubetinget fængsel.
Michael Steen Hansen, tidl. IT-direktør i Region Sjælland, siden Rigspolitiet, får ti måneders fængsel, heraf syv måneder betinget.
Michael Mølkær Jensen, tidl. IT-udviklingschef i Region Sjælland, får 40 dages betinget fængsel.

Claus Hougesen, Peter Trans, René Clausen og Michael Mølkær Jensen ankede straks deres domme.

SKI og Moderniseringsstyrelsen bad Kammeradvokaten analysere, om Atea havde renset sig selv, eller om Atea skulle have udbudslovens tillægsstraf. Ifølge udbudsloven skal virksomheder dømt for bestikkelse straffes yderligere ved at blive udelukket fra at byde på offentlige kontrakter i 4 år. Kun hvis den dømte virksomhed »renser sig selv« (self-cleaning), kan virksomheden ifølge SKI slippe for tillægsstraffen.

Og det er altså det, der er baggrunden for, at Atea ikke mister retten til at byde på offentlige kontrakter fremover, forklarer adm. direktør i SKI, Signe Lynggaard Madsen i en pressemeddelse.

»Kammeradvokaten har minutiøst analyseret, hvad Atea har gjort for at rense sig selv, siden sigtelserne blev rejst i 2015. Baseret på Kammeradvokatens analyse af compliance-programmet og det forhold, at ingen dømte længere er ansat i Atea, vurderer SKI og Moderniseringsstyrelsen, at Atea har opfyldt kravene til self-cleaning i udbudslovens forstand. Dermed har Atea et retskrav på at kunne byde ind på fremtidige, offentlige udbud. Sådan er reglerne,« siger Signe Lynggaard Madsen.

Pres på Atea har haft effekt

Hun glæder sig over, at det pres, der er blevet lagt på Atea, har haft betydelig effekt. SKI oplyser, at Kammeradvokaten har gennemgået tusindvis af siders dokumentation, herunder en række interne dokumenter som mødereferater.

Ateas complianceprogram er også blevet vurderet op imod den engelske anti-korruptionslovning ”UK Bribery Act”, der vurderes at være en af de hårdeste anti-korruptionslovgivninger, der findes. Kammeradvokaten har ifølge SKI generelt fundet tiltagene tilfredsstillende, men har også peget på behovet for en række stramninger.

»Hver gang Atea måtte stå overfor at vinde en offentlig kontrakt de næste fire år, skal det offentlige vurdere, om Atea fortsat er self-cleaned. Hvis Atea slækker på indsatsen, risikerer de at ryge ud.”

Signe Lynggaard Madsen, adm. direktør SKI

Derfor har SKI og Moderniseringsstyrelsen nu stillet en række skærpede krav til Atea. Blandt andet må Atea ikke de kommende to år tilbyde offentligt ansatte nogen form for gaver, heller ikke en flaske vin ved et jubilæum. Efterfølgende skal Atea følge de retningslinjer, der gælder for alle andre.

SKI og Moderniseringsstyrelsen har også krævet, at Ateas whistleblower-ordning skal forankres eksternt, og at en whistleblower ikke kan blive udsat for repressalier.

»I de næste fire år vil der blive fulgt op over for Atea, så det sikres, at alle igangsatte self-cleaning-initiativer fortsat lever. Her vil SKI og Moderniseringsstyrelsen have særligt fokus på, at Ateas ledelse i tale og handling lægger afstand til alle former for bestikkelse og effektivt sanktionerer enhver overtrædelse af Ateas nye, restriktive retningslinjer,« skriver SKI.

Atea har ikke endegyldigt bevist sin pålidelighed

Ateas self-cleaning betyder dog ifølge SKI ikke, at Atea én gang for alle har bevist sin pålidelighed. Udbudsloven kræver, at det offentlige gennem de næste fire år løbende skal forholde sig til, om Atea er self-cleaned.

»Hver gang Atea måtte stå overfor at vinde en offentlig kontrakt de næste fire år, skal det offentlige vurdere, om Atea fortsat er self-cleaned. Hvis Atea slækker på indsatsen, risikerer de at ryge ud,« understreger Signe Lynggaard Madsen.

TV-opkøb kan tvinge svensk stat til at sælge Telia

pix-Telia

Nordens største telekoncern, Telia, risikerer at skulle have nye ejere som følge af sit kommende TV-opkøb. Arkivfoto: Ints Kalnins, Reuters/Scanpix Foto: Ints Kalnins

Statens storejerskabet af Nordens største telekoncern er i spil forud for parlamentsvalget i Sverige på søndag.

Uanset farve efter valget på søndag kan den svenske regering blive tvunget til at sælge sit ejerskab af Nordens største teleselskab, Telia, som følge af Telias beslutning om at købe sig ind på TV-området i Sverige.

Telia forhandlede op til sommerferien en aftale til 6,6 milliarder kroner på plads om at købe Bonnier Broadcasting med bl.a. TV-kanalen TV4 og streamingtjenesten CMore – en aftale, som alle store, politiske partier er imod, fordi staten ejer 37 procent af Telia men samtidig ejer Sveriges Radio og Sveriges TV. Politikerne har dog ikke villet blokere for handelen, fordi staten ejer aktier i mange forskellige selskaber.

Opsplitning er også en mulighed

Telia er lige nu omkring 64 milliarder svenske kroner – svarende til 45,1 milliarder danske – værd, skriver nyhedsbureauet Reuters.

En anden mulighed er, at Telia splittes op i flere selskaber, sådan som det også drøftes, at TDC i Danmark kan blive, efter at tre danske pensionskasser og den australske kapitalfond Macquarie i foråret købte TDC for lidt over 40 milliarder kroner.

Den nuværende, socialdemokratiske regering under Stefan Löfven vægrer sig ved at sælge ud af Telia, mens flere borgerlige partier gerne så, at det sker. Den finske regering solgte i februar i år alle sine aktier i Telia, som er en svensk-finsk telekoncern.

Telia købte TDC ud af Norge

I Norge har den borgerlige regering valgt at holde fast i sin ejerandel på 53 procent i den norske telekoncern Telenor, selv om de samme partier tidligere har talt om at ville sælge ud.

Telia ønsker TV-forretningen for – ligesom TDC i Danmark – at kunne levere både internetforbindelser, telefoni og TV. Telia købte i juli i år TDCs norske forretning med landets næststørste kabel-TV-selskab Get for 16,5 milliarder kroner af samme grund.

Telias køb af Bonnier Broadcasting fra den svenske mediekoncern Bonnier skal sideløbende godkendes af EUs konkurrencemyndigheder.

 

Hvad er den nyeste opdatering til Chrome?

Chrome 69 for Windows, macOS og Linux tilbyder de første store UI ændringer i to år, med en vægt på toppen af vinduet elementer, såsom den gennemser tabs, og en minimalistisk overordnede udseende.

pcw chrome primary

Et årti efter Google lancerede den første iteration af Chrome, denne uge virksomheden opdateret browseren til version 69, udråber en frisket brugergrænseflade (UI), en udvidet password-manager og en mere informativ adresselinjen.

Google også lappet 40 sikkerhedssvagheder i browseren og betalt bug dusører til forskere, der rapporterede fejl.

Chrome opdateringer i baggrunden, så brugere kan som regel bare genoptage browser for at installere den nyeste version. Hvis du vil opdatere manuelt, skal du vælge “Om Google Chrome” fra menuen Hjælp under den lodret ellipse øverst til højre; den resulterende tab viser enten browseren er blevet opdateret eller viser download og opgradering proces forelægge en “Relancere” knap. Nye Chrome-brugere kan downloade det fra denne Google-websted.

Mountain View, Californien virksomheden opdaterer Chrome hver seks eller syv uger. Det sidst opgraderet browseren på 24 juli.

10 år efter

Chrome debuterede September 2, 2008, at sætte en stopper for år spekulation at firmaet søgning ville gå head-to-head med Internet Explorer (Microsoft), Firefox (Mozilla) og Safari (Apple). Ti år senere, efter nådesløst pummeling konkurrencen, er Chrome browser pick for to tredjedele af verdens befolkning, der gik online fra en personlig computer.

At sige at “vores 10: e fødselsdag opdatering er større end normalt”, krydses Google af toppen af listen ændringer i version 69.

“Vores nyeste opdatering indeholder en opdateret design, der lader dig navigere web hurtigere (og) en fuldstændig moderniseret password bestyrer,” Rahul Roy-Chowdhury, den udøvende, der fører Chrome og Chrome OS teams, skrev i et indlæg til et selskab blog. “Og Chromes søgefeltet (“omnifeltet”) giver dig flere oplysninger direkte som du skriver, så du sparer endnu mere tid.”

Første UI ændringer i to år

Chrome’s UI ændringer, fokusere først i to år, på toppen af vinduet elementer, såsom den gennemser tabs. Dem, der har ændret sig fra deres tidligere trapezformede for rektangler med lidt afrundet øvre hjørner, og den aktive fane har været lyste for at gøre det skiller sig ud mere end før.

Chrome 69’s adresse bar – nogle på Google stadig kalde det ved sin ældste navn, “Omnifeltet” – er også blevet afrundet, erstatter dens flade venstre ende med en kurve. Selv iconer i den ny tab side repræsenterer ofte besøgte websteder er blevet ændret; de er meget mindre og lukket i små cirkler.

Den samlede effekt er at styre Chrome mod en enklere, endnu mere minimalistisk design, der generelt ikke kan overmande en sides indhold.

Adgangskoder, skal du

En anden forbedring til Chrome 69 udbasuneret af Google er dens forbedrede passwordmanager.

“Når det er tid til at oprette en ny adgangskode, Chrome vil nu generere en for dig (så du ikke bruger din hvalp navn til alle dine passwords længere),” sagde Ellie Powers og Chris Beckmann, to Chrome projektledere, i en post til en Google-blog. Passwordmanager udfyldes automatisk i den username og password – uanset om sidstnævnte er genereret af Chrome eller af brugeren – med et enkelt klik i webstedets enkeltlogon form.

Adgangskode oprettelse har været længe tilgængelig fra tredje-parts password management apps såsom LastPass – og browser add-ons disse apps stole på – men ikke inden for browsere, selv. Apples Safari, for eksempel, har denne evne, takket være bånd til operativsystemets legitimationsoplysninger manager, men Microsofts kant og Mozillas Firefox ikke.

Score en for omnifeltet

“(Omnifeltet) vil nu vise du svar direkte i adresselinjen uden at skulle åbne et nyt faneblad,” sagde beføjelser og Beckmann.

google chrome v69 Google
Chrome 69’s omnifeltet giver nu svar direkte i adresselinjen.

Den nye funktionalitet giver svar på nogle spørgsmål – hvad betyder heute betyder på engelsk, for eksempel, eller det aktuelle vejr i Boston – inden for den henvende advokatstanden, eller omnifeltet, selv, sparer den tid det ville tage at generere en listen over søgeresultater eller vises et svar på browser-siden.

Det var hit eller miss i Computerworldtest, med nogle systemer demonstrere funktionen, andre ikke (måske fordi funktionen endnu ikke er blevet aktiveret på alle kopier af Chrome 69), og i omnifeltet svar ikke fastsatte alle spørgsmål. Selv om Chrome Omnibox opgav score af Seattle Mariners’ seneste spil – 5-2 over Orioles – kunne det ikke gøre det samme for mindre liga bier af Salt Lake City.

Omnifeltet vil også opsnuse en lukke op tab og skifte til det hvis søgestrengen matcher del af URL; skiftevis, brugeren kan åbne webstedet i en ny tab. (Computerworld var ikke i stand til at kontrollere denne funktion på en Mac eller en Windows 10 system.)

Men vent, der er mere!

Google også lappet 40 sikkerhedssvagheder i version 69, herunder syv markeret som “Høj,” den anden mest alvorlige ranking i virksomhedens fire-niveau system. Mountain View, Californien virksomheden skære checks på i alt $31,500 for forskere for at rapportere 16 af bugs.

I en anden sikkerhed flytte fjernet Google også etiketten “Secure” fra adresselinjen vises websteder ved hjælp af HTTPS-kryptering, som det havde lovet at gøre. Med den næste udgivelse, Chrome vil markere alle HTTP sider med “Ikke sikker” når brugere indtaster data.

Chromes næste opgradering, version 70, vil nå brugere uge af oktober 14-20.

Mingis på Tech: UEM og fremtid af mobile management

Samlet slutpunkt management er at få en masse sladder disse dage når det kommer til hvordan virksomhederne håndterer mobil (og endda desktop) hardware. Men det vil tage et stykke tid for bugs at få bearbejdet.

Computerworld - Mingis on Tech - video podcast teaser [3x2/1800x1200]

Først kom BYOD.

Så som svar, virksomheder kom op med MDM – og senere, de mere kornede MAM – som en del af en samlet EMM strategi.

Og nu vi alle bevæger os mod UEM.

Har det?

Tillade os at forklare: BYOD refererer til medarbejdere, som år siden begyndte at bringe i deres egne enheder (smartphones og tabletter) til at arbejde. Der tvunget virksomheder til at komme med en enterprise management (EMM) mobilitetsstrategi at beskytte virksomhedens data, som ved første indebar mobile device management (MDM) og mere for nylig, mobile app management (MAM).

UEM, eller samlet slutpunkt management, dybest set tager dele af alle disse taktik og sætter alt på ét sted, hvilket gør det lettere for virksomheder at administrere mobile enheder og desktop hardware på én gang. Det er sandt, uanset styresystem (Windows, macOS, Android eller iOS) eller placering (på arbejde, hjemme eller på farten).

Men som ComputerworldLucas Mearian forklarer at webredaktionen Ken Mingis, løftet om UEM er stadig en vis ud. To talte om den aktuelle tilstand af UEM, nogle afbrydelser, der er udviklet til brugere, og hvordan det hele vil ryste ud i de kommende år.

De begge enige om, at det er en veritabel alfabet suppe af teknologi, der vil tage år at rulle ud.

For en kun audio-version af denne episode, klik play (eller fangst op på alle tidligere episoder) nedenfor. Eller du kan finde os på iTunes eller Lomme afstøbninger, hvor du kan downloade hver episode og lytte på din fritid.

Glade lytter, og please, send feedback eller forslag til fremtidige emner til os. Vi ville elske at høre fra dig.

Denne historie, “Mingis på Tech: UEM og fremtid af mobile management” blev oprindeligt offentliggjort af Computerworld.