De bedste opgraderinger

http://www.altomdata.dk/wp-content/uploads/2017/04/bedste-opgradering-Hovedbillede-e1492684412292.jpg?x85939
Hvilken hardware skal man opgradere i en aldrende maskine – og hvornår?
Selve begrebet opgradering er centralt i enhver hardwareentusiasts filosofi. Det er sandelig fristende at tage en fem år gammel maskine, smide nogle dele ud, installere nogle nye og på ingen tid få et resultat, der næsten er som en splinterny pc. Men fungerer det i praksis? Hvad gør størst forskel? Og hvad skal man opgradere først
Det besluttede vi os for at finde ud af. Vi tog to casestudies. To maskiner, der stod og samlede støv i et hjørne: Den ene var en gaming-pc; den anden var en arbejdsstation. Dernæst valgte vi to meget forskellige opgraderingsmåder til dem. Vi ville nemlig se, hvad der gør den største forskel i den generelle ydelse på de to specielle områder.

Det første system var en aldrende arbejdsstation.
Den rummede en muskelsvulmende Core i7-970, der var Intels andet forsøg med sekskerne-processorer. Med en frekvens på 3,2 GHz og en pris på over 6000 kroner var den ikke ligefrem noget dovendyr. Hertil kom 6 GB ddr3 1600, en SATA II-harddisk på hele 2 TB og et stærkt grafikkort: ATI HIS HD 5870. Da den maskine var ung, var den et veritabelt monster.
I mellemtiden er der gået seks år, og dens harddisk halter, processoren svarer til en moderne Core i5, og dens bundkortsupport er svær at tage alvorligt. I det andet ringhjørne har vi vores gamingmaskine. Den er langt yngre end arbejdsstationen, og den har klaret sig lidt bedre i årenes løb. Den rummede en Intel Core i5-4670, og denne Haswell kunne stadig levere masser af regnekraft.

Med 8 GB ram, et OCZ Vertex 4-ssd på 256 GB og referencekortet GTX 670 kunne den stadig game ved 1080p, om end langt under de minimale 30 fps i de fleste sammenhænge.
Hvis du nu er nysgerrig efter at se, hvad du bør opgradere som det første, og om det er umagen og pengene værd – eller du blot vil se, hvad vi gjorde for at genoplive disse modne maskiner, kan du roligt læse videre.

Gode råd om opgradering
Der er mange grunde til at opgradere. De kan række fra det essentielle til det forfængelige, fra det håbefulde til det vitale. En opgradering giver måske bedre framerates i dine yndlingsspil, eller måske får systemet flere kræfter og kan klare et spil, som det ikke kunne spille før. Hvis du bruger din maskine til mere seriøst arbejde, kan en opgradering måske gøre det muligt at nå mere på kortere tid. Du kan måske gøre ting, som maskinen ikke kunne overkomme.
En fornuftig tommelfingerregel
Hvis du griber dig i at sidde og vente på, at maskinen afslutter en opgave, kan en opgradering formentlig være på sin plads. Uanset om det gælder rendering af en video, tilknytning af en effekt til et billede, bootning eller indlæsning af et website – alt, strengt taget. Din tid er kostbar. Lad være med at bortøde den med at vente på, at maskinen får snøvlet sig færdig, når teknologien faktisk kan hjælpe. Det er i øvrigt ikke sikkert, at du trænger til en hardwareopgradeing. Valg af bedre software eller justering af din eksisterende software kan sagtens være det rigtige valg. Det vender vi tilbage til.
Én omstændighed, som holder de fleste af os tilbage.. Er udgiften.
Det er mindst lige så vigtigt at opveje fordelene mod prisen, som det er at regne ud, hvilke hardwareopdateringer der kræves. Hvis dit budget rækker til at anskaffe det allerbedste inden for hver kategori, er du heldig. Men de færreste af os har råd til så aggresiv en opgraderingskadence. Hvis du ved, at du skal udskifte adskillige vitale komponenter, giver det mening at planlægge din opgradering. Køb for eksempel et grafikkort, der stadig kan være relevant, når du senere udskifter din processor og dit bundkort.
Det er vigtigt, at du ved, hvad du forventer af en opgradering.
Uden denne viden jager du blot det nyeste og største uden at tage hensyn til, om anskaffelsen faktisk er fornuftig. Hvis du regner ud, hvad du har brug for, kan du også fokusere på de komponenter eller det subsystem, der vil have den største indflydelse. Det er ganske ofte sådan, at det kun er brugeren selv (dig), der kan identificere dette område.

For eksempel vil vi normalt ikke anbefale, at man bruger tid og penge på at opgradere hukommelsen. For langt hovedparten af brugerne er 8 GB nok (eller endda 4 GB, hvis der er tale om en ældre maskine). Hvis du imidlertid multitasker meget, redigerer flere 4K-billeder og roder rundt med UHD-video, kan et spring til 16 GB eller endda 32 GB give markante fordele.
Processorer
Din cpu er central for stort set alt, hvad du laver, og der er derfor en vis logik i at ønske sig den nyeste processorarkitektur og betragte den som en magisk mirakelkur, der kan løse alle computerproblemer. Problemet med denne tankegang er, at nyere cpu-opgraderinger har udgjort relativt beskedne fremskridt.
http://www.altomdata.dk/wp-content/uploads/2017/04/bedste-opgradering-2-1024×876.jpg
Når man opgraderer sin cpu, skal man ikke nødvendigvis anskaffe den dyreste chip.
De seneste generationer har faktisk vist stigninger i ydelsen på blot 10 procent. Hvis du springer en generation over, er der derfor ikke den store grund til bekymring. Hvis du imidlertid springer flere generationer over, kan forskellen bliver markant. Vi har ikke set noget større spring i kerneantal hos mainstream-processorer, og frekvenserne har bevæget sig ret langsomt opad.
Ingen garanti 
Selvom din cpu halter et par generationer bagefter, er der altså ingen garanti for, at en cpu-opgradering vil forvandle din pc. Vi har faktisk konstateret i vores casestudies her, at en hæderlig cpu med adskillige år på bagen stadig kan hævde sig blandt nyere chips i den praktiske brug. Der ligger imidlertid en ret alvorlig advarsel her.
Nyere processorer understøtter nyere teknologier, altså chipsæt, og set i en større sammenhæng kan det betyde, at en opgradering af både cpu og bundkort kan være en langt mere attraktiv mulighed. M.2 NVMe-drev kan for eksempel nå overførselsrater på 3,5 GB/s i sammenligning med et sølle SATA-ssd, der blot leverer 550 MB/s.
http://www.altomdata.dk/wp-content/uploads/2017/04/bedste-opgradering-3-869×1024.jpg
Find en platform, og høst frugterne af den nyeste teknologi.
Grafikkort
Hvis du er interesseret i gaming, skal du bruge et grafikkort. Og hvis du vil spille de nyeste spil, skal du have et grafikkort, der er up to date. Så er den sådan set ikke længere. Hvis gaming står længere nede på din ønskeseddel, behøver du sandsynligvis ikke at opgradere. Det er faktisk muligt, at du kan klare dig med de grafikfunktioner, der er indbygget i cpu’en. Igen er det vigtigt at vide, hvad du skal bruge maskinen til.
Når det gælder grafikkort, skal man altid tænke på skærmen
Der er ikke megen ide i at ofre mange penge på et GeForce GTX 1080, hvis du er fornøjet med din skærm og ikke har tænkt dig at skifte den ud lige med det samme. Køb et grafikkort, der kan drive din skærm. Så enkelt er det. Vi laver mange stortest af grafikkort for at hjælpe dig med at vælge det rigtige kort, men i øjeblikket er det med grafikkort som med processorer:
Der hersker en god sammenhæng mellem pris og ydelse. Hvis du tager din gaming seriøst, er det klogt at spendere så meget, som du kan, for at få den ønskede ydelse ved både eksisterende og kommende spiltitler.

Grafikkort kan bruges til andet end spil.
Igen har vi et forbehold, og det drejer sig om brugen af et grafikkort til mere seriøst arbejde. Nogle applikationer kan drage fordel af grafikkortets processorkraft og bruge CUDA eller OpenCL til at få en markant forbedring af ydelsen. Her taler vi om programmer som for eksempel Blender, Maya og Sony Vegas. Problemet består i at vide, hvilke applikationer der kan udnytte hvilke kort og hvilket API. Besøg softwareudviklerens website og se, om der er nogen fordele ved at bruge et specifikt grafikkort.
Lager
Processorer og grafikkort får den kærligste pleje ved enhver beslutning om opgradering, men de er ikke de eneste dele af systemet, som man bør tænke over. Der er en anden komponent, som nu om dage fortjener opmærksomhed, og her mener vi lager. Hvis du agter at foretage kun én opdatering i din maskine, kan opgradering til et moderne og kvikt ssd få en markant indflydelse på stort set alt, hvad du foretager dig.
Vi ved, at lager ikke traditionelt er den mest sexede del af computeren, men den forskel, som lager kan betyde for arbejdet med maskinen, kan være lige så mærkbar som forskellen på nat og dag. Det er navnlig relevant, hvis du har en roterende harddisk som din primære boot-enhed.

Gør dig selv en tjeneste – opgrader til et moderne ssd.
Det gælder også, hvis du går fra et første- eller andengenerations ssd og op til et moderne NVMe M.2-drev. Dette spring kan til gengæld kræve en opgradering af systemets bundkort, og det kan igen føre til en ny processor og ny hukommelse. Derfor – har vi været inde på det før? – afhænger det hele af, hvad du skal bruge maskinen til.

Der er stadig plads til roterende lager i moderne pc’er.

Casestudy: gaming
Her har vi den altså, vores opgraderede gamingmaskine. Til at begynde med rummede den en quad core-processor, 8 GB ddr3, et lettere aldrende OCZ-ssd på 256 GB, en harddisk på 1 TB, og kraftværket GTX 670. Det var tider, hvadbehager?
Det er ikke så længe siden, vi ved det godt. Denne maskine blev samlet i 2013, og den er således stadig relativt ny. Og det kan mærkes. Bundkortet er stadig sundt og godt. Der er et M.2-slot, der kan levere overførsler på op til 10 Gb/s, masser af pci-e-slots til flere kort, understøttelse af op til 64 ddr3 og sågar også strømknapper på selve kortet.
Opgraderingens formål
Historien bag dette system var ret enkel: Vi antog, at den pågældende gamer ikke havde penge som græs, og at han ikke havde sparet op til mere end nogle få stykker hardware her og der, siden maskinen oprindelig blev samlet. De nyeste tilføjelser var bundkort, processor og gpu.
Kabinettet var gammelt, og det stammede formentlig fra en fortidig kontor-pc, eller også var det er towerkabinet, som bedsteforældrene engang havde brugt. Strømforsyningen var også gammel, og lageret lod noget tilbage at ønske. Vi endte med at begrænse os og opgraderede blot hukommelses-kapaciteten og gpu’en. En opgradering fra Nvidias GeForce GTX 670 til GTX 1060 ville ikke blot reducere strømforbruget fra gpu’en; det ville også forbedre framerates med et godt stykke over 100 procent.
Intel Core i5-4670K er slet ikke dette systems flaskehals – i hvert fald ikke endnu – men vi besluttede alligevel at smide den gamle hukommelse ud til fordel for noget, der er lidt kraftigere. Derfor tog vi to blokke 8 GB ddr3 for at sikre, at vi både kunne spille og køre programmer fra skrivebordet uden problemer.

Gratis opgraderinger?
Der findes en række ting, man kan gøre for at vride ekstra ydelse ud her og der i en gamingmaskine som denne. Det er vigtigt at holde sine drivere up to date, hvis man vil forbedre ydelsen. Et spil, der ikke er optimeret, kan opnå en forbedring på helt op til 20-30 procent ved en driveropdatering. Hvis man hertil føjer en beskeden gpu-overclock, kan man nemt skrue godt op for sine framerates.
En anden billig forbedring kan man få ved at øge antallet af ventilatorer i maskineriet. GPU Boost 2.0 øger automatisk grafikkortets kernefrekvens i forhold til den generelle temperatur, og hvis man putter et par ekstra ventilatorer i kabinettet eller blot på et ventileret sidepanel, holder man kortet køligere og får en højere overclock.
Hvis du imidlertid frygter, at din processor holder gpu’en tilbage, kan du skrue lidt op for multiplikatoren for at se, om det kan afhjælpe problemet. Hvis du kører en standardkøler, som vi gør her, vil vi foreslå, at du holder fingrene helt fra spændingen og højst justerer multiplikatoren med to eller tre.
CrossFire Conundrum
Et alternativ til at købe en ny gpu er at satse på et ekstra kort. Det gør man typisk et til to år, efter at man købte det første, hvis man kan finde et. Det kan være en god løsning, der sparer nogle penge, men det er ikke uden ulemper. For det første er SLI- og CrossFire-profiler ikke altid perfekte. De fleste spil understøtter ved lanceringen simpelthen ikke multi-gpu-konfigurationer.
Det betyder, at kort nummer to fra begyndelsen er overflødigt. Hertil kommer, at man sandsynligvis får problemer med strømforsyningen, hvis man ikke er omhyggelig, for man kan nemt komme til at føje ekstra 200 W til ved blot at tilføje det ekstra kort. På den anden side vil anskaffelsen af et stærkere kort fra begyndelsen, eller en ny gpu-generation, føre til en garanteret bedre ydelse og bedre strømbesparelser i det lange løb.

BasisOpgradering

Processor:
Intel Core i5-4670K
Hukommelse:
8 GB (2 x 4 GB); Corsair Vengeance ddr 3 ved 1.600
Bundkort:
Asus Maximus VII Hero
Gpu: 
Nvidia GeForce GTX 670 2 GB
Lager 1:
256 GB OCZ Vertex 4
Lager 2: 
1 TB Hitachi 5.200 rpm-harddisk

Pris: 

1. CPU Vi endte med at beslutte os for at lade processoren være. Den Intel Core i5-4670K, der sidder i maskinen, har rigeligt potentiale til at håndtere ethvert spil eller program. Og hvis det virkelig bliver nødvendigt, kan vi skifte køleren ud med noget mere effektivt og skrue op for clockfrekvensen.
2. GPU Overgangen fra et GTX 670 til et GTX 1060 gjorde en forrygende forskel. Vi satsede på 6 GB-referenceudgaven til dette projekt, men forskellen i framerates på den og 3 GB-versionen er faktisk ikke katastrofal. Vi opnåede generelt næsten en fordobling i alle spil, prøv selv det samme der hjemme.
3. Hukommelse Opgradering fra 8 GB til 16 GB ddr3 var et spørgsmål om livskvalitet. Med mere hukommelse kan vi køre VOIP-klienter, Google Chrome og optagesoftware, samtidig med at vi kører nogle af de mere krævende AAA-titler på spilmarkedet.

4. Harddiske Lagersituationen var faktisk ganske god fra begyndelsen. Et OCZ Vertex4 på 256 GB er stadig et konkurrencedygtigt drev og med et 1 TB-drev som backup, er man glimrende dækket ind. Vi ville med glæde have valgt et pci-e-drev, men til et gamingsystem er det strengt taget ikke nødvendigt.
Resultatet

Der var ingen tvivl om, at cpu’en var en vinder. Intel Core i5-4670K er stadig en ekstremt konkurrencedygtig kerne. Medmindre man kører noget, der er ældre end Sandy Bridge, slipper man sandsynligvis for flaskehalse, hvad angår gaming og grafiske begrænsninger.
Hvis denne maskine skulle tilbringe meget længere tid på vores kontor, ville vi afgjort overveje at skifte til et mere moderne kabinet og måske også en nyere strømforsyning og bedre køling. Dels for at reducere støjniveauet, dels for at få fred i sjælen. Ikke desto mindre er dette system mere end godt nok til gaming ved 1080p og derover. Ikke ilde for en udskrivning på under 4000 kroner.

Casestudy: Arbejdsstation
Dette er langt fra det mest interessante projekt. Faktisk var de antikke specifikationer mere spændende end de opdateringer, der fulgte efter. Med en af verdens første forbrugerprocessorer med seks kerner, 6 GB ddr3 og et eftertragtet bundkort (ja, dengang lavede Intel dem stadig) kunne dette system levere seriøs talknusning selv seks år efter fødslen.
Harddisksituationen var langt mindre rosenrød. Med sine to SATA II-harddiske blev maskinen primært brugt som webserver, før den blev sendt på pension for to år siden. I sidste uge samlede den støv. Hvad har vi kunnet genbruge?
Opgraderingens mål
Det var en ordentlig mundfuld. Vi vidste, at vi ville opgradere til et mere moderne chipsæt. Men et mere moderne chipsæt kræver et splinternyt bundkort, og et nyt bundkort kræver ny ram. Det er en dominoeffekt: En opgradering betyder, at stort set alt det andet skal skiftes ud.
Vi besluttede os for at erstatte den aldrende Gulftown-processor med en Intel Core i7-5820K. Den er billig, den bugner af ekstra pci-e-lanes til fremtidige opgraderinger, og den understøtter de nyeste X99-bundkort. Dernæst skulle vi vælge hukommelse. En opgradering fra et tri-channel-sæt på 6 GB ddr3 helt op til 32 GB Crucial Ballistix Elite.

Hvad angår bundkortet, besluttede vi os for et EVGA X99 Micro 2.
Det ser nydeligt ud, det yder godt, og det passer godt ind i vores smarte nye kabinet. Desuden giver det os masser af fleksibilitet for fremtiden, idet vi kan installere to ekstra kort, hvis vi får brug for det. Vi monterede også et Kingston HyperX Predator M.2 PCIe-ssd på 240 GB. Ikke det hurtigste pci-e-ssd, men man får meget for pengene, og det slår uden besvær de gamle SATA II-drev af banen.

Sørg for, at din psu kan levere cirka 25 procent mere, end systemet trækker fra elnettet.

Gratis opgraderinger?
Der er et par gratis valgmuligheder med dette projekt. Vi tog de gamle 2 TB SATA II-drev og konfigurerede dem til at arbejde i raid 0 for at forbedre de sekventielle læse- og skrivetider. Det gør du ved at gå ind i bundkortets BIOS-indstillinger, finde dit SATA-konfigurationspanel og ændre lagertypen fra ahci til raid. Ved genstart skal du holde Ctrl nede og trykke

I gentagne gange, indtil du kommer ind i raid-menuen. Vælg de drev, du ønsker, og gå i gang. Hvis du bruger raid 0, burde det fordoble dine potentielle sekvenstal, og hvis du bruger raid, spejler det dine data over på det andet drev. Hvis et drev svigter, har du dermed altid en tilgængelig backup.
Så er tiden inde til overclocking. Det er relativt nemt at skrue Core i7-5820K op til 4,2 GHz, og det er langt mere nyttigt på en arbejdsstation end på en gaming-pc. Det høvler en anselig mængde tid af dine renderingscyklusser.
Skru op for psu’en
Til dette projekt valgte vi ikke at udskifte grafikkortet. Da der ikke er tale om en gaming-pc, men om en arbejdsstation, var det unødvendigt at gå bort fra et godt kort som 5870 for at få noget mere moderne, i hvert fald indtil vi begynder at bruge CUDA til rendering. Når det er sagt, måtte vi overveje, at vores krav ville være markant anderledes, end det var tilfældet med den gamle Gulftown-maskine.
Ved hjælp af Pcpartpicker.com specificerede vi vores fordringer til det ny, opgraderede system (herunder ældre gpu’er og harddiske), og det gav os et godt overblik over, hvor stort vores generelle strømforbrug ville blive (471 W ved belastning). Man bør altid prøve at finde en strømforsyning, der leverer noget i retning af 20-25 procent mere strøm, end systemet trækker ud af stikkontakten. På den måde kører man aldrig ved maksimal kapacitet, og psu’er er generelt mest effektive, når de kører ved en kapacitet på 80-90 procent.

1. Cpu’en var den næststørste ændring, vi lavede på dette system. Et spring på fem generationers processorteknologi har skubbet ydelsen næsten 35 procent op i forhold til den Intel Core i7-970, der oprindelig lå i denne maskine. En opgradering, der virkelig var umagen værd.
2. Og nu til vores største ændring: Bundkortet. Ikke blot besluttede vi os for et X99-kort, vi tog også springet til microATX, nu vi var i gang. Det betyder, at vi kan vælge et mindre og mere fleksibelt kabinet og alligevel have al den styrke, der ligger i X99-soklen.
3. En anden markant ændring til vores arbejdsstation er opgraderingen fra den aldrende SATA II-harddisk til det moderne kraftværk i et pci-e-ssd. Det er måske ikke det hurtigste ssd, der findes, men HyperX er den rene raket i sammenligning med dens roterende forgænger.
4. Dette er ikke et system til gamingfolket. Det er et system til designere, cad-udviklere, kunstnere, videografer og fotografer. Der er simpelthen ikke brug for en kostbar gpu. Kan maskinen bruges til gaming i fremtiden? Vist så, men i øjeblikket er det ikke det, der er tale om.
Resultatet
Som du kan se på testresultaterne, kommer det største spring i ydelse fra udskiftningen af harddisken. Springet fra SATA II-drev til et pci-e-ssd og bruger af SATA-drevene til backuplager er intet mindre end utroligt. Det er til gengæld interessant, at efter fem års processorudvikling slår Intels entusiastchip med seks kerner kun Intel Core i7-970 med 35 procent. Det er vigtigt at bemærke, at prisen er styrtdykket.
Denne opgradering forløb nydeligt. HD5870 klarede snildt al den redigering, vi har brug for. På længere sigt havde det dog været godt at skifte til et GTX 1060 eller et RX 480 i stedet.

Andre detaljer
Kabinetter
Man kan hævde, at et kabinet ikke er andet end seks metal paneler, der samler systemets komponenter. I virkeligheden er det langt mere kompliceret.Kabinettet er en meget vigtig del af pc-konstruktionen.
Uanset om man selv laver det, nupper et fra en fjern fortid eller springer ud i at købe et til 4000 kroner, er kabinettet noget, enhver pc-bruger har. Men hvor stor betydning har det i forbindelse med opgradering? Skal man overhovedet opgradere det? Det afhænger af, hvad man har. I nogle få tilfælde kan et nyt kabinet faktisk give bedre ydelse.
Grafikkort fra AMD og Nvidia rummer en ny form for teknologi, der hedder GPU Boost. Det er en auto-overclocking-funktion, der øger eller reducerer clockhastigheden i forhold til kortets temperatur. Kabinettets størrelse og mængden af luftstrøm kan påvirke temperaturen på hardwaren indenfor. Det er derfor, man har blæseventilatorer og triple-afledende kort.

Blæsere kan trække enorme mængder luft ind gennem et enkelt ventilationshul, men man kan med afledning sprede den varme luft rundt i kabinettet. Hvis man ikke sørger for tilstrækkeligt med kølig luft i et kabinet, hæmmer man sandsynligvis grafikkortets ydelse.

Hertil kommer, at nyere kabinetter er nemmere at håndtere med flere 2,5”-drev, har bedre kabelføring, forbedret luftstrøm og understøttelse af et større udvalg køling, bundkort, formater og så videre. Derfor kan det være meget tilfredsstillende at opgradere kabinettet.
Køling
Når det gælder køling, er det altid klogt at evaluere situationen. Stuetemperaturen vil altid have en markant indvirkning på de interne temperaturer. Hvis man for eksempel sidder i Firenze uden aircondition, kan maskinen nemt køre ved ti grader mere, end hvis man arbejder i Brønderslev.
Derfor kan man have brug for mere effektive former for køling end en standardkøler, hvis man vil undgå, at varmen kvæler ens hardware. Man kan tjekke den slags ved at køre nogle få benchmarks såsom Prime95 og Unity’s Heaven sammen med HW Monitor og dermed registrere, hvilke temperaturer hardwaren bliver udsat for.

Langsomme ventilatorer med med høj luftstrøm er effektive og støjsvage.
Der er flere metoder til at undgå overophedning. Hvis man skifter standardkøleren ud med noget mere effektivt som for eksempel Cooler Masters Hyper 212 Evo, kan man sikre sig, at processoren ikke bliver overophedet. Vi anbefaler også, at man har mindst to indgangsventilatorer i kabinettet til at køle alle komponenterne.

Hvis du overvejer over-clocking for at få endnu bedre ydelse, vil vi anbefale et kig på vandkøling, navnlig når det gælder Intels nyeste chips. Du skal ikke nødvendigvis have et skræddersyet system, men en enkelt væskekøler på 120 mm såsom NZXT Kraken X42 eller Corsair Hydro H60i vil give dig rigelig kapacitet til at overclocke enhver processor bortset fra de ekstreme cpu-udgaver.
Hukommelse
Da ddr4 afløste ddr3 ved lanceringen af X99- og Z170-chipsættene, var hardware-anmelderne ikke imponerede, fordi der ikke skete meget ved ydelsestallene. Faktisk betyder hukommelsens hastighed ikke meget for langt de fleste brugere.
Forbedret kapacitet og mindre strømforbrug betyder imidlertid noget. Og hvis du vil opgradere hukommelsen, vil vi anbefale, at du vælger kapacitet frem for hastighed. Kapaciteten bør være 8-16 GB til gaming og hverdagsbrug; 16-64 GB til videorendering og 3D-modellering. Hastighed er ikke et krav.


Stigningen i ddr4-ydelse er beskedne, men med større kapacitet er det oplagt.

Skærme
Hvis du ikke går op i gaming, er det en relativt smertefri omgang at opgradere skærmen. For professionelle og grafiske designere er det nærliggende at anskaffe en af de labre ips-skærme. Ips og pls giver langt bedre farvereproduktion og er virkelig gode til dem, der ønsker farvenøjagtighed fra skærm til printer. Hertil kommer spørgsmålet om opløsning og skærmstørrelse.
Når skærmen vokser i takt med opløsningen og dermed fastholder antallet af pixel, bliver det meget nemmere at arbejde med flere programmer på samme tid. Det er en fornøjelse at gå fra en 24”-skærm på 1080p til en 27”-skærm på 1440p.


Hvis du spiller, bør du sørge for, at skærmen passer til din gpu.

Det er imidlertid lidt mere komplekst, når det gælder gaming. Valget af skærm hænger tæt sammen med gpu’en. Det er et spørgsmål om grafikkort, arten af spil og den opløsning, man vil opnå. Hvis vi taler om gaming ved 1080p, er RX 480 eller GTX 1060 glimrende egnet. Ved 1440p er GTX 1070 eller Fury X idelle løsninger. Til 4K kan man næsten klare sig med et GTX 1080 med lidt lavere AA-indstillinger. Når det gælder høje refreshrates ved 1440p, er GTX 1080 enerådende.

Bundkort
Bundkortet er afgjort en af de mest undervurderede komponenter i hele systemet. Og det er ikke svært at begribe årsagen. Marketingguruer i hele branchen har slået på tromme for “ydelsesforbedrende revolutioner til computeren” i nogen tid. Hvis det ikke er Killer Networking, der praler med hele 200 ns hurtigere hastigheder end hos rivalerne fra Intel, er det effektive kapacitorer, gamingteknologier og hvad de kvikke fyre ellers finder på at smække på emballagen for at presse prisen op.
Når man har prøvet at vade gennem mylderet af marketingmudder og er nået frem til det, der gør Intels konstante chipsætopdateringer mere interessante end de fleste andre, bliver hele historien faktisk mere fascinerende, end den umiddelbart så ud til. Det er de øgede forbindelsesmuligheder, der virkelig batter.

Prøv at sammenligne Z170 med forrige generations Z97-chipsæt, og du vil forstå, hvad vi mener. Hver generation giver forbedret support til en lang række forbindelsesstandarder. M.2-ssd’er, der var så sjældne for to år siden, er nu almindeligt udbredte, og de giver læse- og skrivehastigheder, der er op til seks gange så hurtige som hos noget SATA-ssd, og det har Intel taget højde for.
Hvis vi ser bort fra marketing-gøglet, er der en tendens til, at de dyrere bundkort har forbedret integreret audio plus mere effektive VRM’er. Det betyder, at man kan opnå højere overclocking og lav undervolting på systemet uden besvær.