Hvad er Android? Alt om styresystemet til mobil og tablet

Android er et styresystem til mobiltelefoner og tablets, som er udviklet af Google i samarbejde med andre. Her får du svar på alle din spørgsmål og systemet.

Den grønne robot er symbol for verdens mest populære styresystem til telefoner, Android.

Hvor end du bevæger dig i den digitale verden, vil du støde på henvisninger til styresystemet Android.

I denne artikel forsøger vi at besvare alle dine spørgsmål om Android-telefoner, Android-apps, Android-sikkerhed og meget mere om Googles mobile styresystem.

Hvad er Android?

Android er et af to dominerende styresystemer til mobile enheder.

Systemet er i konstant konkurrence med systemet iOS fra Apple, som bruges på iPhone og iPad.

Android bruges på stort set alle andre smartphones og tablets end Apples. Det vil sige, du blandt andet finder Android-styresystemet på telefoner fra Samsung, Huawei, OnePlus, Nokia med flere.

Hvad er en Android-telefon?

Android er på mange måder anderledes end Apples iOS.

Hvor iOS kun bruges på Apple-produkter (det er et såkaldt propreitærs styresystem) er Android open source og er installeret på telefoner fra fx Samsung, Huawei, OnePlus, Xiami, Nokia og mange andre mobilproducenter – inklusive Google selv.

En Android-telefon er med andre ord en mobil, der bruger en eller anden form for Android som styresystem.

Mobilproducenter har typisk udviklet deres egen udgave af Android for at skille sig ud fra konkurrenterne, men det bagvedliggende system – Android- er det samme.

Telefonen Samsung Galaxy S21 er et eksempel på en nyere Android-telefon.

Hvad er en Android-tablet?

Tablets, også kaldes tavle-pc’er, er en mellemting mellem en telefon og en pc.

Langt de fleste tablets bruger også Android som styresystem. Det gælder fx tablets fra Samsung, Lenovo, Microsoft og HP.

Undtagelsen er tablet-modellen iPad fra Apple, som bruger firmaets eget styresystem iOS.

Hvad er forskellen på Android og iOS?

Det er faktisk ret simpelt: iOS er styresystemet til Apples produkter iPhone og iPad, mens Android er det mest brugte styresystem til alle andre smartphones og tablets.

Den største forskel på iOS og Android er, at Android er open source og baseret på Linux, mens kun Apple selv kan udvikle på iOS.

Det betyder, at det er lettere at udvikle apps til Android og lettere at “ombygge” styresystemet fx for de forskellige producenter.

iOS og Android har også mange ligheder, selvom funktionerne hedder noget forskelligt. Fx hedder Androids stemmestyrede assistent Google Assistent, mens Apples hedder Siri. På Android kan du videochatte med Google Meet, mens du med iOS bruger Facetime.

Hvilke Android-versioner findes der?

Google opkøbte i 2005 firmaet Android.org og tre år senere var den første udgave af styresystemet Android (Android 1.0) en realitet.

Den første telefon med Android var HTC Dream, som blev lanceret i september 2008.

Siden er Android udkommet i en lang stribe versioner. Den seneste version er Android 12, som blev udgivet i februar 2021.

Versionerne har typisk haft navn efter en madvare, fx Android Nougat (version 7) og Android Oreo (version 8), men det har ikke været tilfældet med versionerne 10, 11 og 12.

Hvordan henter jeg apps til Android?

Android er det bagvedliggende system på alle Android-telefoner og forudsætningen for, at telefonerne overhovedet fungerer.

Men telefonerne bliver først for alvor sjove at bruge, når du henter apps til dem.

App-butikken til Android hedder Google Play Butik eller simpelthen Play Butik. Du finder butikken som en app, der forudinstalleret på din Android-telefon.

Klik på app’en, brug Play Butiks søgefelt og snart har du en ny spændende app hentet til din Android-telefon.

I Apple App Store er der meget strenge krav til en app – og dermed støder du sjældent på falske apps. På Android bør du altid hente apps i den originale Google Play Store, men du kan også finde apps fx hos Amazon og andre steder på nettet, hvor risikoen for svindel-apps er større.

Hvordan fjerner jeg en app i Android?

Når du ikke længere bruger en app på din Android-telefon, kan du let og hurtigt afinstallere den.

Det gør du ved at holde fingeren inde på app’ens ikon, og vælge Afinstaller i menuen, der åbner. Så er app’en fjernet helt fra din telefon.

Hvilken sikkerhed skal jeg vælge til Android?

Præcis som computere er telefoner sårbare over for virus og andre former for angreb mod dig og din sikkerhed.

Heldigvis findes der også sikkerhedsapps, som beskytter din telefon i realtid og med jævnlige scanninger.

Hvad er et Android-tv?

Måske er du stødt på ordet Android i andre sammenhænge end med telefoner og tablets?

Et eksempel er “Android-tv”. Et Android-tv er en form for smart-tv.

Producenter som Hisense, Philips, Sharp og Sony benytter sig af Android-tv, så dit tv kan gå på nettet. Hvis du har et Android-tv har du fx adgang til Google Play Butik.

Systemet hed indtil 2014 “Google Tv”.

Hvad er Android Auto?

Som bilist har du også glæde af Android, eller nærmere betegnet systemet Android Auto.

Med en app på din telefon og en kompatibel bil kan du således sende Googles mange apps til bilens skærm og dermed få glæde af dem der.

Hvor mange mennesker bruger Android?

Som du kan læse i denne gennemgang, er Android et uhyre populært og alsidigt system.

Det faktum understøttes af de seneste tal om brug af systemet.

Således rapporterer mediet BusinessofApps.com, at Android har 2,8 milliarder brugere samt at der sidste år blev solgt over 1 millioner nye enheder med Android!

Forside

Scroll to Top
Skip to content