3 lancerer startpakke til Internet of Things

  • 0

3 lancerer startpakke til Internet of Things

Category : IT-Nyheder

Flere virksomheder bør ifølge teleselskabet 3 kaste sig ud i Internet of Things (IoT), prøve teknologien af og nyde godt af dens muligheder.

, 3 lancerer startpakke til Internet of Things
IoT giver adgang til værdifuld data for mange virksomheder

Derfor lancerer 3 nu en gratis startpakke til virksomheder, som indeholder de værktøjer, der skal til for at komme i gang med at designe, udvikle og teste IoT.

Internet of Things (IoT) kan hjælpe virksomheder med at optimere processer, opsamle værdifuld data, skabe fuld kontrol over enheder og på den måde spare både tid og penge. Men på trods af det store forretningsmæssige potentiale tøver alt for mange virksomheder ifølge 3 med at gå i gang med IoT.

”Rigtig mange er i tvivl om, hvad IoT kan, og hvad det kræver. De har en forfejlet opfattelse af, at det kun er for de store spillere. Det er helt forkert. IoT er for alle, og det er hverken svært eller dyrt at prøve teknologien af. For eksempel kan et SIM-kort koblet til en sensor i en container rapportere om temperatur, fugtighed og belastning, så man kan sikre sig, at ens varer har optimale forhold under transporten,” forklarer Sigurd Leth, der er direktør for 3Business.

Ingen grund til at vente på 5G

For at give virksomhederne en hjælpende hånd har 3’s erhvervsafdeling udviklet en startpakke, som kan bestilles ganske gratis. Den indeholder tre SIM-kort med data til seks måneder, et værktøj til test i realtid, udviklersupport og fuld adgang til selvbetjeningsmodulet Cisco Jasper Control Centre. Her kan kunderne få overblik over SIM-kortene, mulighed for at styre dem og værktøjer til at analysere deres aktivitet.

”Vi vil gerne give virksomhederne mulighed for at teste IoT i et hjørne af forretningen, så de kan få en fornemmelse af, hvad teknologien kan – før deres konkurrenter. Der er meget snak om 5G, men med mindre man producerer hospitalsudstyr eller selvkørende biler, er der ingen grund til at vente. Der er uendelig mange muligheder for at skabe værdi med IoT på det nuværende 4G-netværk,” siger Sigurd Leth.

Den nye startpakke giver virksomhederne adgang til netværk i mere end 200 lande, fuld synlighed og kontrol over alle SIM-kort på én platform og en skalerbar løsning, der kan tilpasses efter testperiodens udløb.

Eksempler på IoT brugsscenarier

  • En sensor i en container kan måle temperatur, fugtighed og belastning under transport og via et IoT SIM-kort sende data tilbage til hovedkontoret, som derved bedre kan sikre optimale transportforhold for virksomhedens forsendelser.
  • En sensor i en industrikaffemaskine kan rapportere om status på maskinen og behov for service og dermed via IoT optimere driftsomkostninger og oppe-tider.
  • Digitale skilte i en butik kan drives via en IoT-løsning, som gør det muligt at fange kundens opmærksomhed med engagerende oplevelser og oprette skræddersyede meddelelser i realtid.

Leave a Reply

Åbent

Mandag – Søndag : Efter Aftale

Kontakt Mig

På Telefon: 53660222
(Træffes bedst mellem 18:00 & 19:00 )

Eller lige Her