Nyt Adobe-partnerskab vil omdanne forretningsdata til kunderejser

  • 0

Nyt Adobe-partnerskab vil omdanne forretningsdata til kunderejser

Category : IT-Nyheder

Adobes nye partnerskab med den tyske it-aktør Software AG gør det nu muligt for virksomheder at samle deres kundedata på tværs af deres forretningssystemer.

, Nyt Adobe-partnerskab vil omdanne forretningsdata til kunderejser

Samarbejdet med Software AG, der bl.a. er specialiseret i SAP-løsninger, gør virksomheder i stand til at skabe robuste kundeprofiler, der opdateres i realtid.

Under Europas største marketingkonference Adobe Summit løftede Adobe i dag sløret for et nyt
partnerskab. Adobe er gået sammen med den globale softwarevirksomhed Software AG, der også har
kontorer i Norden. Sammen vil de hjælpe virksomheder med at løfte deres kunderejser ved at bringe
kundedata fra flere forskellige forretningsløsninger sammen i én central platform. Det giver bl.a. mulighed
for at skabe kundeprofiler, der hele tiden opdateres i realtid.

Helt konkret vil Adobe lave integrationer mellem Adobe Experience Platform, Software AGs webMethods
Integration og API Management services. Software AGs teknologi kan forbinde systemer såsom CRMsystemer, apps og diverse backend-systemer. Adobe Experience Platform kan sammenkøre data fra hele forretningen og lave kundeprofiler, der er drevet på Adobe Sensei, som er Adobes AI- og
maskinlæringsteknologi.

Adobes og Software AGs fælles løsning giver derfor virksomheder et komplet overblik over kunderejsen, så
den kan personaliseres i stor skala.

”Adobe og Software AG slår sig sammen for at levere en løsning, der gør det muligt for virksomheder at
høste og bruge store mængder af kundedata til at levere personaliserede kundeoplevelser i realtid og i stor
skala,” siger Shantanu Narayen, CEO for Adobe.

”Hos Software AG hjælper vi tusindvis af virksomheder med at bringe værdi til deres data. Med vores
partnerskab med Adobe kan vi skabe endnu mere værdi ved at forbinde kunderejsen med de helt centrale
forretningsdata. Denne integration er fundamentet for større synlighed, transparens og nærhed til
kunderne – alt sammen i realtid,” siger Sanjay Brahmawar, CEO hos Software AG.


Leave a Reply

Åbent

Mandag – Søndag : Efter Aftale

Kontakt Mig

På Telefon: 53660222
(Træffes bedst mellem 18:00 & 19:00 )

Eller lige Her