LG SIGNATURE – med dansk signatur

  • 0

LG SIGNATURE – med dansk signatur

Category : IT-Nyheder

LG Electronics udvider endelig deres mest eksklusive produktserie på det danske marked med to produkter inden for hårde hvidevarer.

, LG SIGNATURE – med dansk signatur

Begge de nye produkter i LG SIGNATURE-serien viser LG’s evne til at udvikle innovative og brugervenlige produkter, der samtidig fremstår elegante. Bag designet står den kendte danske designer Torsten Valeur, der sammen med LG har arbejdet på at skabe unikke, men brugervenlige produkter til det moderne hjem.

“Designudvikling handler ikke om at få en åbenbaring, men om at have en reel og relevant vision, der kan køre processen. Jeg tror, at hvert produkt har brug for sin egen eksistens – det skal have et formål eller et problem. Og formålet skal være rigtigt, ikke designet. ”

“Når vi begynder at arbejde på et nyt projekt, som LG Signature, er vores fokus at finde essensen af projektet ved at spørge, hvad der giver mening og hvad der skaber værdi for forbrugeren. Processen kræver dybtgående viden om de problemer, vi vil løse, og de mennesker, vi vil hjælpe. Hvis produktet ikke har nogen grundlæggende brugervenlighed, har du ikke haft succes med designet.”  siger danske Torsten Valeur, designer af LG SIGNATURE produkterne.

LG SIGNATURE InstaView Door-in-Door

, LG SIGNATURE – med dansk signatur

Køleskabet, hvis ydre står i rustfrit stål, er fyldt med smarte funktioner, der er med til at forenkle hverdagen og forlænge madvarernes friskhed. Med LED-belysninger under hver hylde og en glasdør, der, når du banker på den, bliver gennemsigtig, kan du nemt se hvad du har i køleskabet uden at åbne det. Med en indbygget sensor, er det muligt for dig at åbne døren uden at bruge dine hænder. Når du fører foden under køleskabet vil døren åbne sig helt automatisk – perfekt til når du står har hænderne fyldt af madvarer eller indkøb, der skal på køl i en fart.

LG SIGNATURE TwinWash

, LG SIGNATURE – med dansk signatur

Med LG SIGNATURE TwinWash kan du give dit tøj den omsorg, det fortjener. Den smarte kombination med én stor og én lille vaskemaskine betyder, at du kan køre to vaske ad gangen, for eksempel én vask med kulørt tøj og én med sart tøj. De smarte funktioner, som fx et automatisk doseringssystem, muligheden for at downloade og tilpasse vaskeprogrammer og udformningen med det vinklede, knapfrie design, er med til at skabe maksimal brugervenlighed og et stilrent ydre. Vaskemaskinen er desuden kombineret med en tørretumbler, der med lave temperaturer kan tørre selv sart tøj.

LG SIGNATURE serien sælges kun i Elgiganten i Danmark. Vejledende udsalgspris for produkterne er:

  • InstaView Dør-i-Dør Køleskab: 59.999 DKK
  • TwinWash kombineret vaskemaskine og tørretumbler: 29.995 DKK
  • OLED W9 TV eller 65 “og 77”: 52.490 DKK og 99.990 DKK

Leave a Reply

Åbent

Mandag – Søndag : Efter Aftale

Kontakt Mig

På Telefon: 53660222
(Træffes bedst mellem 18:00 & 19:00 )

Eller lige Her