Nu kan du også parkere med OK’s app

  • 0

Nu kan du også parkere med OK’s app

Category : IT-Nyheder

Energiselskabet OK, som for fire år siden lancerede en app, der kan åbne en benzinstander og starte en bilvask, udstyrer nu selvsamme app med en parkeringstjeneste

, Nu kan du også parkere med OK’s app

Først var det muligt at åbne en tankstander og tilknytte både OK-kort, Coop-kort og en sponsoraftale med den lokale idrætsforening i appen. Siden er OK’s prisbelønnede app blevet udstyret med endnu flere betalingsmuligheder og en funktion, der betyder, at brugeren kan starte en bilvask uden at stå ud af bilen. Nu er OK-appen igen blevet videreudviklet, således brugeren kan benytte den til betaling for parkering.

”OK-appen, som er et udslag af en digitaliseringsstrategi, OK nedfældede i 2015, bliver mere og mere relevant for kunden, hvilket også afspejles i væksten af antal brugere. Derfor fortsætter vi også med at investere i løbende videreudvikling, og seneste skud på stammen er betaling af parkering.”

”Det er et helt nyt forretningsområde, som vi ser et stort potentiale i, og funktionaliteten skal først og fremmest ses som en ekstra service til det stigende antal danske bilister, der benytter OK’s app,” siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

Fleksibel og besparende

Det at betale for sin parkering via en app bliver mere og mere udbredt. I Københavns Kommune anslår man, at 90 procent af alle parkeringer sker via app. I Aarhus er tallet på 60 procent og stigende. Løsningen letter betalingen betydeligt, da kunden slipper for at skulle finde en automat, stå i kø og bøvle med betalingsmidler.

En anden fordel er fleksibiliteten. Ved den nye funktion i OK’s app kan brugeren vælge at få en påmindelse 15 minutter før udløb samt vælge at stoppe sin parkering før tid og dermed spare penge. Omvendt kan man også forlænge perioden uden at skulle forbi en automat og printe ny billet.

Ifølge OK er det nye tiltag et spørgsmål om at være så kundevenlige som muligt.

”Vi har hele tiden fokus på at optimere kundeoplevelsen, og her er digitalisering og graden af bekvemmelighed selvfølgelig en stor faktor. Derfor samler vi flere services i vores app. Tankning, vask og nu også parkering,” siger Anders Knudsen.

”I første omgang bliver det muligt at betale for parkering i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Senere vil flere større kommuner komme til,” uddyber han.


Leave a Reply

Åbent

Mandag – Søndag : Efter Aftale

Kontakt Mig

På Telefon: 53660222
(Træffes bedst mellem 18:00 & 19:00 )

Eller lige Her