Tirsdagens Tech Tip: dårligt trådløst netværk.

  • 0

Tirsdagens Tech Tip: dårligt trådløst netværk.

Category : IT-Nyheder

I dag er næsten alle forbundet til et trådløst netværk med en eller flere ting. Telefoner, tablets, computere og fjernsyn er de mest kendte, men rigtig mange hverdagsting kan også forbindes og styres med en app. Det kan for eksempel være termostater, stikkontakter eller sågar elpærer, hvor man kan skrue op eller ned for lysstyrken eller måske ændre farve.

Men alle de ting kræver et godt netværk med god dækning og hastighed, og hvordan det gøres bedst er der desværre ikke noget entydigt svar på. Næsten alle internetudbydere stiller en trådløs router til rådighed, men den er sjældent særlig kraftig, så det kan være nødvendigt at udvide eller opgradere. Det kan være der skal en kraftigere router til, et access point, et mesh netværk eller måske bare en repeater. Her er nogle af fordelene og ulemperne ved dem alle.

Hvis internetindgangen sidder rimelig centralt i huset/lejligheden, og der ikke er nogle fjerne kroge eller et større område udenfor der skal dækkes, så kan en kraftigere router være løsningen. Ulempen ved det kan være, at jo længere du kommer væk fra routeren, jo mere falder signalet. Det kan også være der er nogle vægge eller elektriske enheder der ligger i vejen til de steder signalet skal hen, hvilket kan medføre yderligere dæmpning af signalet.

Sidder indgangen til gengæld mere i retning af et hjørne, skal der dækkes et større område eller er der andre ting der forstyrrer signalet, kan løsningen være enten en repeater, et mesh netværk eller et/flere access points.

Den nemmeste og billigste løsning er en repeater. Det kan være en god løsning, hvis man eksempeltvist mangler et enkelt hjørne af huset, hvor der ikke er specielt meget trådløs trafik. Denne løsning har desværre også en del ulemper. For det første er der normalt ikke det der hedder ”roaming” indbygget. Det betyder at de tilsluttede enheder vil se repeateren og det normale trådløse netværk som to separate netværk. Det betyder at hvis man flytter sig rundt i huset, så kan det være at din enhed (telefon, tablet, etc) vil forsøge at holde fast i det netværk den er forbundet til, til trods for at det andet netværk har bedre signal. Man skal desuden også forvente omkring 50% hastighedstab gennem en repeater.

Har man mulighed for at trække et netværkskabel til et nyt sted, vil et access point være bedste løsning. Den laver et nyt sted på netværket, hvorfra signalet bliver udsendt igen med fuld power. Det kan endda være at der er aktiveret roaming, således de tilkoblede enheder automatisk kobler på det punkt med bedst signal, også selv om du bevæger dig rundt imellem dem.

Et mesh netværk er to eller flere enheder, der kommunikerer med hinanden trådløst, og skaber et stort, sammenhængende netværk. På den måde er man ikke nødt til at trække kabler rundt, og man hopper automatisk mellem punkterne, så man altid har det bedste signal. Nogle mesh netværk har desuden en dedikeret kanal, hvor enhederne kommunikerer sammen således at man, i modsætning til eksempeltvist en repeater, ikke mister nogen hastighed. Dette er så til gengæld også den dyreste løsning.

Så når man skal kigge på, hvordan man kan udbygge sit trådløse netværk, så er der ikke et universelt svar, der passer til alle. Undersøg selv, eller spørg en ekspert, hvad bedste løsning vil være for dig.


Leave a Reply

Åbent

Mandag – Søndag : Efter Aftale

Kontakt Mig

På Telefon: 53660222
(Træffes bedst mellem 18:00 & 19:00 )

Eller lige Her