Sony annoncerer med stolthed at virksomheden netop har modtaget hele syv priser fra den anerkendte organisation, Expert Imaging and Sound Association, inklusiv første pris i kategorien Photo Innovation.

, Sony fejrer rekordsucces ved EISA Awards 2019 og modtager sin første Photo Innovation-pris

EISA, der består af 55 tidsskrifter fra 29 lande over hele kloden, er internationalt kendt for sin ekspertise inden for forbrugeteknologi, og Sony er beæret over at blive anerkendt for sin innovation og fremragende tekniske ekspertise inden for elektronikindustrien.

EISA PHOTO INNOVATION 2019-2020

Sony Eye AF i realtid

Sonys seneste autofokusalgoritmer i realtid er en game-changer. Den forbedrede Eye AF i realtid og Animal Eye AF i realtid fokuserer netop på en persons eller et dyrs øjne og skaber knivskarpe portrætter. Fotografer kan endda vælge det foretrukne øje på deres motiv (venstre eller højre) som fokuspunkt.

De AI-drevne forbedringer giver præcis og pålidelig sporing af bevægelige motiver. I kontinuerlig autofokustilstand opretholder Eye AF i realtid fokus på et motiv i bevægelse, selv når en del af deres ansigt midlertidigt er skjult eller vender væk fra kameraet. Denne bemærkelsesværdige teknologi er også implementeret for første gang i en smartphone på Sonys Xperia 1[i].

EISA WIDE-ANGLE PRIME LENS 2019-2020

Sony FE 24mm F1.4 GM

Sony FE 24mm F1.4 GM er et ekspertudviklet prime-objektiv, der giver en utrolig skarphed både i midten og ude i kanterne af billedet, endda med den største blænde på F1.4. Det optiske design inkorporerer 10 grupper med 13 elementer, og indeholder to XA-elementer (extreme aspherical) og tre ED-elementer (Extra-low Dispersion) for at sikre enestående billedkvalitet. Den 11-bladede membran giver en cirkulær åbning til smukke slørede baggrunde. FE 24mm F1.4 GM opfylder de høje standarder for G Master-status og kombinerer den høje opløsning og smukke bokeh, som er karakteristisk for G Master-serien. Den kraftfulde DDSSM sikrer hurtig, præcis og lydløs fokusering, mens den minimale fokusafstand på 24 cm kan bruges til at fange spektakulære nærbilleder. Imponerende nok er det også det mest kompakte og lette objektiv i sin klasse og er ekstremt effektivt til at undertrykke sagittale refleksioner, når det bruges til at fotografere stjernehimlen.

EISA PORTRAIT PRIME LENS 2019-2020

Sony FE 135mm F1.8 GM

Sony FE 135mm F1.8 GM er et virkelig bemærkelsesværdig objektiv. Det er ekstremt skarpt fra hjørne til hjørne, mens det samtidig giver en smuk og blød gengivelse af slørede baggrunde og klare lyspunkter, som resulterer i ekstraordinære billeder, selv på F1.8. Dette opnås ved et innovativt optisk design, der placerer XA- (extreme aspherical) og Super ED-glaselementer (Extra-low Dispersion) i frontpartiet for effektivt at undertrykke alle almindelige teleobjektivafvigelser. Med en støv- og vandafvisende konstruktion er objektivet bygget til at fungere under udfordrende vejrforhold, samtidig med at den traditionelle blændering gør håndteringen nem og intuitiv. Den mindste fokusafstand med FE 135mm F1.8 GM er 70 cm, hvilket giver et forstørrelsesforhold på 0,25x, som betyder, at det også er velegnet til nærbilleder. Den højt ydende autofokus-motor giver hurtig, nøjagtig og lydløs fokusering på motiver i bevægelse.

EISA TELEPHOTO PRIME LENS 2019-2020

Sony FE 400mm F2.8 GM OSS

Sonys første E-mount super telefoto-prime-objektiv med stor blænde er et af de letteste i sin klasse og er perfekt afbalanceret. Dette spændende objektiv giver en strålende billedkvalitet og har ekstraordinær fokus med hastighed og præcision. Det er bygget med et innovativt optisk design med tre fluorit-elementer og to high-speed XD Linear motorer til hurtig sporing af motiver. Den cirkulære blænde med 11 blade producerer smukke slørede baggrunde, og den virker også med Sonys 1.4x og 2.0x E-mount teleconverter, hvis du har brug for endnu længere rækkevidder.

EISA PHOTO/VIDEO CAMERA 2019-2020

Sony α6400

Dette kamera er perfekt til content-skabere, der optager lige så mange videoer, som de tager stillbilleder. Det indeholder Sonys imponerende og mest avancerede teknologi fra sine anerkendte full-frame modeller – i et kompakt let APS-C-kamera. Højdepunktet er uden tvivl Sonys innovative realtidssporing og Eye AF i realtid, der holder motivet skarpt og i fokus, når du bevæger dig med kameraet. Andre avancerede videoindstillinger inkluderer 4K HDR-optagelse, S-Log profiler til professionel color-grading, en 180 graders fuldt vippelig skærm og et mikrofonstik til lydoptagelse i høj kvalitet.

EISA COMPACT CAMERA 2019-2020

Sony Cyber-shot RX100 VI

Sonys Cybershot RX100 VI er fyldt med avanceret fototeknologi, og alligevel har dette kamera en perfekt størrelse til lommen, hurtig respons og høj billedkvalitet, der er blevet kendetegnende for RX100-serien. Det kompakte kamerahus indeholder et imponerende ZEISS® Vario-Sonnar T* 24-200mm F2.8 – F4.5 objektiv, elektronisk søger og integreret blitz, der giver al den fleksibilitet, som du har brug for til at fange hvert enkelt øjeblik, når du fx rejser eller er på farten. Kameraet har 20,1 megapixel 1,0-type stablede CMOS-sensor, som er kombineret med en hurtig og pålidelig Eye-AF, der leverer knivskarpe billeder og portrætter. Kameraet tilbyder også burst-mode på 24fps og en imponerende række videofunktioner inklusive 4K-optagelse og super-slowmotion. Med trådløs teknologi som Bluetooth, NFC og Wi-Fi forbinder det problemfrit med din smartphone eller tablet til deling af billeder derhjemme eller på farten.

EISA BEST NOISE-CANCELLING HEADPHONES 2019-2020

Sony WH-1000XM3

Med et nyt og forbedret design giver Sonys WH-1000XM3 hovedtelefoner en fremragende pasform til alle brugere, så de er lige så behagelige på en lang flyvetur som til daglig brug. Den enestående noise-cancellation-teknologi har ca. fire gange bedre signalydelse end sin forgænger, og tilpasser sig endda til forskellige lufttryk, hvilket gør dem til den perfekte rejsekammerat. Det er nemt at ændre lydstyrke og vælge sange ved hjælp af touch-panelet i højre side, mens yderligere funktioner kan tilpasses via Sony Headphones Connect-app. Batteriets levetid er helt op til 30 timer på en enkelt opladning (med noise-cancellation aktiveret), og en hurtig 10-minutters opladning giver yderligere fem timers afspilning. WH-1000XM3 kommer med bæretaske, opladningskabel, hovedtelefonkabel og en flyadapter.

Category
Tags
No Tag

No responses yet

    Leave a Reply

    Your email address will not be published. Required fields are marked *