Motorola præsenterede i går aftes det nyeste skud på stammen i One-familien, og allerede nu kan den nye smartphone, der har fået navnet Motorola One Zoom, købes hos 3.

, 3 starter pre-sale af Motorola One Zoom

Lanceringen markerer desuden en genintroduktion af det ikoniske mobilmærke i 3’s sortiment.

Som den første teleoperatør i Danmark åbner teleselskabet 3 nu for pre-sale af den spritnye Motorola One Zoom, der kombinerer funktioner og design i topklasse med en særdeles fornuftig pris.

Telefonen lander i butikkerne 13. september, men forudbestiller man telefonen på 3.dk, i 3’s butikker eller hos 3’s kundeservice inden 12. september kl. 23.59, får man også et sæt af de trådløse høretelefoner VerveBuds 500 til en værdi af 699 kr. med i købet.

Quad-kamera med optisk zoom og ingen fedtfingre

Motorola One Zoom skiller sig særligt ud med sit brancheledende quad-kamera, som inkluderer en 48 megapixel sensor med Night Vision og optisk billedstabilisering, der får billederne til at stå knivskarpt. Quad-kameraet har desuden optisk zoom, som gør det muligt at zoome ind tre gange uden at gå på kompromis med billedkvaliteten.

På den 6,4-tommer store OLED-skærm, der går fra kant til kant, bliver film, spil og billeder vækket til live i indgående detaljer og med intense farver. Skærmen har også indbygget fingeraftrykslæser, som gør det simpelt at låse telefonen op. Bagsiden af telefonen er designet i fedtafvisende 3D mat satin-glas, så det er slut med at bekymre sig om fedtede fingre.

Information og priser

Motorola One Zoom fås hos 3 i farven Electric Gray med 4 GB ram og 128 GB hukommelse og kan forudbestilles med en række abonnementer på 3.dk, i 3’s butikker og hos 3’s kundeservice med forventet levering i uge 38.

Eksempelvis kan Motorola One Zoom købes hos 3 med et Fri Tale 25 GB 3LikeHome-abonnement for kun 63 kr. pr. måned i 40 måneder for telefonen og 160 kr. pr. måned for abonnement med 6 måneders binding, hvilket svarer til en minimumspris på 3.580 kr. inkl. oprettelse. Kontantpris uden abonnement er 2.999 kr.

Category
Tags
No Tag

No responses yet

    Leave a Reply

    Your email address will not be published. Required fields are marked *