Du ved, hvad der er klogt at gøre ved pc’en. Men får du det også gjort? Her er fem uomtvisteligt gode vaner, som du bør tillære dig.
Nogle pc-råd er så generelle og evigt gyldige, at det næsten burde gøres ulovligt at glemme dem.
Alligevel har vi en tendens til at vende tilbage til dårlige vaner, selvom vi kender de rigtige løsninger.
I denne artikel har vi fokus på 5 gode vaner, som vi alle bør holde os for øje, når vi sidder ved pc’en.
Overholder du dem alle?
1. Tag backup af dine filer
Det burde næsten være unødvendigt at minde om denne god vane, man da vi alle har en tendens til at glemme backup (til det er for sent!), præsenterer vi dig her for de perfekte værktøjer til at få dine filer i sikkerhed.
Du kan enten bruge en sky-tjeneste som Dropbox eller du kan tage backup til en ekstern harddisk med fx programmet “Paragon Backup and Recovery”,
2. Slå nattelys til, og skån øjnene
I Windows vil du have stor glæde i at slå det såkaldte nattelys til. Nattelys afgiver et gulligt skær fra skærmen, som bedre passer til det omgivende lys, når der er mørkt. I dagtimerne har du til gengæld brug for et blåligt skær for at belaste øjnene mindst muligt.
Det er ganske let at slå nattelys til i Windows.
- Søg dig frem til indstillingen Nattelys i søgefeltet i Windows 10 eller 11.
- Slå nu skyderen til.
- I samme vindue har du også mulighed for præcis at angive de aften- og nattetimer, hvor det skånsomme gullige lys skal slås til.
3. Brug genveje frem for musen
Rent ergonomisk er der god fidus i at bruge tastaturgenveje frem for at bevæge musemarkøren febrilsk rundt på skærmen.
For mange pc-brugere er det også meget hurtigere at bruge tastaturet, når først genvejene er kommet ind under huden. Men det er netop udfordringen, og derfor anbefaler jeg, at du tager et kig på nogle af mine samlinger af gode genveje.
4. Brug nye kodeord hver gang
Det er beviseligt farligt at bruge det samme kodeord på tværs af konti, for hackes koden ét sted, kan hackere også nyde godt at den på alle de andre konti.
så jeg foreslår, at du allerede i dag tage det stærke kodeords program Bitwarden Free i brug.
Programmet genererer gode adgangskoder og husker dem for dig.
5. Optimer pc’en en gang om måneden
Oprydning og finpudsning lyder kedeligt. Og lad mig være helt ærlige: Det er ikke det mest fascinerende, du kan foretage dig ved pc’en. Men det er nødvendigt, hvis du vil holde din computer på toppen og sørge for, at den altid er indstillet til at levere det ypperste.